Typisk tyrkisk

Nu troede man efterhånden, at Fogh var næsten kåret til stillingen som Nato’s generalsekretær – men ak, der lægges idelig sten i vejen for hans kandidatur. Tyrkierne er åbenbart ikke vilde med Fogh – eller ønsker at riste ham over en langsom grill.
Det går ud over Fogh – men så sandelig også ud over en Løkke, der – næsten med løkke om halsen – forventes i strid modvind at skulle bringe landet på fode efter de omfattende Nato-operationer, der har ramt vort ellers så fredelige land.
I det hele taget går det ud over os alle. Fogh har om nogen skabt os ‘et forsømt forår’.

Jeg hører, at der også er stridigheder i Roskilde. Det er vist ikke kommet op på Nato-niveau endnu. Hvor tror I, at Vikingebaderne årene igennem har dyrket deres kolde kunst? Naturligvis ved Vikingemuséet, Hvor skulle det ellers være? Næsten som en gratis reklame og hilsen til vore tapre forfædre. Nu skal det være slut – ellers sender muséet vikingeskibene på togt for at jage de formastelige ud i den kolde sne. Forhåbentlig bliver der et ordentligt søslag ud af det. Måske kunne det være et svendestykke for en kommende Nato-chef.

Krisen

Jo tættere krisens virkninger kommer i nærheden af ens egne cirkler, desto mere vokser den fra en teoretisk størrelse til en barsk realitet.
For en bedaget fyr, som mig, kan disse begivenheder ikke undgå at bringe nogle af erindringerne fra tidligere tid frem. Store kriser har der jo været før i tiden. Rent faktisk havde jeg min barndom midt i krisetiderne i 20’erne og 30’erne..
Nutidens unge , som i vor tid er vokset op i superluksus, må måske forberede sig til en mulig ændret fremtid, så de står bedre rustet til en mere barsk hverdag?
Dette blot et par tanker i skæret af tingenes øjeblikkelige udvikling.

Sommetid

I nat skulle urene igen stilles en time frem, så vi igen får ‘sommertid’. Det betyder, at vi med et slag får længere lyse dage – med mærkbart lysere aftener. Ef flot, solrigt vejr hilste ‘sommertiden’ velkommen og lover godt for de næste dage.

Påskeferie in spe

Forberedelser til en lille påskeferie er i gang. Foråret har sat gang i mod og lyst til at forcere landsdelene. Med Anne som velvillig hjælp i den sjællandske ende – og Herdis på kajen i den anden ende – og 888-bus og Molsfærge der imellem – skal det nok gå. Nu skal blot de ca. 40 trappetrin op til og ned fra skibet forceres. Det kan eventuelt ske med bagagebussen.
I nat går vi over til sommertid – så kan vi glæde os til en dejlig sommer.

Overborgmester

Ritt’s hastige beslutning, om ikke at genopstille som overborgmester i København ved det kommende kommunevalg, har efterladt et uventet tomrum, som de københavnske socialdemokrater ikke havde forventet. Det er tydeligvis kommet fuldstændig som en overraskelse.
Efter at flere mulige kandidater har takket nej, er den tidligere justitsminister, aalborgenseren Frank Jensen, blevet anbefalet, og han har nu sagt ja til at lade sig opstille som kandidat til jobbet.
Frank Jensen var en kendt skikkelse i Aalbog i vor tid der. Ikke mindst som bingo-oplæser i Nærradioen.

Politiker-kontroverser

Gennem de seneste år har borgmesteren i Hørsholm, Uffe Thorndahl, benyttet betydelig spalteplads ved at angribe navngine politikere fra V og C. Thorndahl’s fortid har også været præget af andre kontroverser.
Han startede i Fremskridtspartiet, blev gift med CD-politikeren, Bente Juncker. De politianmeldte i 1990 deres handicappede naboer ved deres sommerjus på Møn, da de ifølge Thorndahl ‘hyler, stønner og grynter, som var det fodringstid på en mindre svinefarm’. Bente Juncker blev socialminister i 1994, og måtte gå af efter kun 14 dage på posten, fordi hun fremkom med udokumenterede anklager mod institutionen. Uffe Thorndahl gik senere over til de konservative, blev borgmester og medlem af amtsrådet.
Gennem de to sidste år er Uffe Thorndahl gået til målrettede angreb på tidligere politikerkolleger, Lars Løkke Rasmussen og Bendt Bendtsen, for misbrug af offentlige midler til privatforbrug. I begge tilfælde for at nære et personligt misforhold til de nævnte.
Uffe Thorndahl har i et vist perspektiv haft held til at tilsmudse de navngivne i betyddelig grad.

Ritt-retræte

Overraskende meddeler Ritt Bjerrregaard, at hun ikke stiller op som overborgmester i København ved det forestående kommunevalg. Det har været en kort – men meget splittende – periode, som nu accelererer mod sin slutning. København har efter hendes mening ikke en håndterlig ledelsesform.
Uforståeligt, at Socialdemokraterne ved sidste valg, satsede på denne – ældre og meget kontroversielle – politiker – fremfor at frembære en ny og lovende kommunalpolitiker med fremtid i.
Men man tænkte formentlig ‘gammelsocialdemokratisk’: at man man havde et godt og unikt vælgertrækkende kort på hånden.

Ministerbil

Jeg har altid troet, at det at få råderet over en ministerbil, var noget af det højeste man kunne opnå i denne verden. Frihed til at blive kørt, hvorhen man ville – uden at skulle ud i kulden og praje en Taxa på gaden, som andre dødelige må finde sig i. Jeg havde forestillet mig, at det var en slags ‘all inclusive’.
De fleste ministre har utvivlsomt også ment, at køretøjet skulle røres i tidsrummet mellem det første besøg hos dronningen ved tiltrædelsen og det senere – måske bratte – besøg ved afslutningen på stillingen.
Måske har bilerne med deres statelige chauffører ind imellem betjent ministrene med alle slags småtjenester. Mon ikke de har kørt ministerbørn i børnehave, hentet købmandsvarer – og hvad der ellers faldt for.
Nu klandres Bendt Bendtsen for, at han har fået bilen til at hente sit jagtgevær, da han fik tilbud på en hastejagt, Han havde øjensynligt glemt at tage bøssen med på arbejde om morgenen.
Jamen, har pressen da virkelig ingen forståelse for, at også en minister kan være glemsommelig – og man kan da ikke nedlægge vildtet med de bare næver!