En engel

På min travetur i dag – i et område, jeg ikke har besøgt for nylig – stødte jeg på en uvarslet forhindring. En sti, der plejer at være særdeles farbar, var brutalt brudt op, formentlig for at nedlægge et nyt kloaksystem.
Jeg stod eftertænksom og overvejede min situation: “Hvordan slipper jeg helskindet gennem dette vildnis og denne situation!”. Næsten som Moses må have stået ved `Det røde hav´, Den historie har jeg nylig repeteret i min gennemgang af Mosebøgerne.
Lige som det gik for Moses, således gik også for mig. Der viste sig i det samme en engel fra det høje, personificeret ved en yndig ung pigeskikkelse, “Kan jeg hjælpe dig?” spurgte hun. Jeg takkede ydmygt “ja, tak!”.
Så bød hun mig sin jomfruelige arm, bar rollatoren med den anden hånd, og førte mig trygt gennem det 200 meters smattede morads og sikkert op på det tørre land.
Er der nogen, der siger, at ungdommen ikke er hjælpsom?

Gymnasium

Efter 9. klasse, som Mathias er færdig med til sommer, er det hensigtern, at han skal fortsætte ad gymnasievejen. Med det formål har familien nu deltaget i introduktionsmøder på de to relevante gymnasier, der kan komme på tale, nemlig Marie Kruse Gymnasiet i Furesø Kommune og Allerød Gymnasium. der ligger lige tæt op af hjemadressen.
Begge gymnasier er tilsyneladende i stand til at tilbyde undervisning i den sammensætning, der kan komme på tale. Sammensætningen af de specielle fag, der skal vælges, er noget af et puslespil, da der er adskillige forskellige sammensætninger af fag. Det er ikke mindst vanskeligt, når eleven ikke endnu har et klart billede af sine senere erhvervsinteresser.
Fra forældrenes side lægges der stor vægt på, at afgørelse om gymnasievalg så vidt mulig træffes af Mathias selv.

Bedste ledere – mænd eller kvinder?

Debatten om, hvorvidt det er mænd eller kvinder, der er bedst egnede som ledere, bølger stadig frem og tilbage. Netop dette spørgsmål er vel udvalgt til at blive et af vor generations hovedspørgsmål – måske ikke så mærkeligt efter at kvinder har erobret stadig flere job på arbejdsmarkedet på alle niveauer, og ikke mindst har gennemgået de allerhøjeste uddannelser. Det er ikke uforståeligt, at kvinder med disse høje uddannelser efterspørger tilsvarende betydningsfulde stillinger i samfundet.
Også over vor families spisebord kan denne diskussion krydse klinger. Ingen tvivl om, at begge køn generelt har medfødte anlæg nedarvet i deres kønsbestemte gener. Mænd er vel oprindelig skabt som jægere og beskyttere, mens kvinder i orinaludgaven er forudset til livslange svangerskaber – og beskyttelse af afkommet. Med det overordnede formål at bevare slægten – og arten.
I vor tid har vi i den vestlige kultur ‘skruet på håndtagene’ med det resultat, at vi har sat os til herre over spørgsmålet om at få børn. Det resulterer vel naturligt til, at fødselstallet falder. Når man er blevet i stand til at vælge – er det ikke mærkeligt ar det giver overvægt for at vælge fra.
For at forhindre lavere indbyggerantal må man derfor importere indvandrere fra kulturer, som er mere fødedygtige end vor, for at fastholde et befolkningsmæssig status quo.
Spørgsmålet om kvinder eller mænd som ledere har i Island fået en ny dimension, da det er en kvinde, der ser ud til at blive statsminister. Hun er ikke alene kvinde, men tillige lesbisk og er i registreret forhold til en anden kvinde. Måske skal også sådanne forhold drages ind i debatten, om hvorvidt mænd eller kvinder er bedst egnede som ledere .

Ryba’s hyrdemesse

Somme tider kan man undre sig over at få henvendelser på sin mailbox med henvisning til, at indlæg på weblog’en er blevet fundet og læst.
Således fik jeg i dag en mail fra Bornholm fra en musikinteresseret, der havde opsporet, at vi i Birkerødkoret ved juletid i 2004 havde sunget Ruba’s hyrdemesse. Et virkelig interessant musikstykke, skrevet på Mozart’s tid – men ellers helt anderledes. Jeg blev forespugt om de nærmere detailler med noder, orkester o. lign. Formentlig arbejder han med planer om at opføre værket på Bornholm.
Jeg lod forespørgslen gå videre til Birkerødkoret for nærmere besvarelse, da jeg ikke mere har materiale fra koncerter, der ligger så langt tilbage i tiden.
Interessanr var det at blive gjort opmærksom på netop denne koncert, der skulle blive min sidste. i koret – og i hele min mere end 50-årige korvirksomhed. I januar fik jeg denne kedelige blodprop, der begrænsede min udfoldelser og har forfulgt mig siden.

Medicinering

Når man bliver ordineret en medicinering, har det naturligvis sin rod i forbindelse med et sygdomsforløb. I de fleste tilfælde måske i fortsættelse af et sygehusophold. Man får af specialisterne fastlagt en række medikamenter, der skal indtages efterfølgende – efter samråd med egen læge.
I flere tilfælde synes det som om, at den en gang foreskrevne medicinering – som ofte indebærer mange forskellige slags piller – nærmest får karakter af at skulle gælde ‘livsvarig’.
Den praktiserende læge er måske ikke meget for at gå ind i behandlinger, som de mere specialiserede sygehuslæger oprindelig har foreskrevet. Viger måske tilbage for at gå for tæt ind på specialisternes domæne.
Jeg har kendskab til et par tilfælde, hvor unormal træthed måske kunne skyldes, at forskellige præparater muligvis var kommet til at ‘modvirke’ hverandre. Måske ikke så mærkeligt, at de forskellige piller har påvirkning på legemet, men også på hinanden.
Det kan til tider have sine vanskeligheder med at få sin egen læge til at fravige de oprindelige specialisters en gang fastsatte ‘pille-plan’.
I værste fald kan man – hvis man forsigtigt – foreslår ændringer, risikere at komme på kant med lægens faglige stolthed.

Vintervejret

Det er stadig mildt og tørt vejr. En usædvanlig vinter. Hvis det er klimaforandringerne, der er årsag hetil, forekommer det egentlig meget sympatisk.
Min broder og jeg faldt i snak om gamle dage, hvor der virkelig var sne- og isvintre til. Ingen ‘profeter’ talte den gang om klimaforandringer eller menneskeskabte påvirkninger. Der var ellers nok, der i de krigsvintre kunne henføres til ‘menneskeskabte’ indvirkninger. Men vejret blev det, som det selv ville, Nok var man uenige og slog hinanden ihjel, men vejret involverede man ikke i kamphandlingerne. Og dog var det vejrguderne, der satte en stopper for tyskernes fremrykning på Østfronten. Da viste den barske natur, at den var stærkere end mennesket.
I de nange, kolde vintermåneder løb vi på skøjter i ‘Parken’ eller på Peblingesøen. Begge steder var der sort af skøjteløbere om aftenen, når der var lys over banerne. Slikmutter i parken solgte velsmagende, kandiserede æbler.
I gården byggede man volde for at beskytte sig mod ‘fjender’ fra naboejendommene. Overhældt med vand om aftenen fremstod de næste morgen tilfrosne og uindtagelige.De mange arbejdsløse fik ‘snekort’ og blev sat i gang med at rydde gaderne og gøre dem fremkommelige for datidens ret så tætte hestevognstrafik.

Mini-weekend

Jeg blev tilbudt en køretur til Ebeltoft, idet min familie skulle til rund fødselsdag i Aalborg. Det var kærkomment at få dette lille ‘frikvarter’ hos Herdis. Vi fik ‘opdateret’os efter mange måneders fravær og havde en dejlig tid sammen. Traveture blev der også tid til.

‘De fires’ januarmøde

I dag var jeg med ‘De fire gruppen’ på museumsbesøg på Gl. Holtegaard. En udstilling, hvor flere kunstneres værker var inspireret af Karen Blixens kendte novellesamling, ‘Vintereventyr’. En seværdig udstilling i det lille hyggelige museum.
Jeg er ekstra glad for, at Leif hankede op i mig og fik mig med i flokken – egentlig var jeg lige ved at opgive pga min øjeblikkelige balancesituation.
Gerner serverede en superb frokost med alt, hvad man kunne begære.
Anne sørgede for, at jeg kom godt og helskindet hjem. Alt i alt en vellykket og dejlig dag.
Næste møde i gruppen bliver hos mig i slutningen af februar.