Monna-digt

I denne tid har jeg beskæftiget mig meget med tankerne om Monna. ikke mindst fordi jeg ønskede at nedskrive og dermed videregive mine erindringer om vort lange – og dog alt for korte – liv sammen. Forhåbentlig bliver det til glæde for min familiegrens efterkommere. Monna døde i 1996 – kun 66 år. Ved udførelsen af dette skrift er det, som om hun er kommet meget nærmere på mig – helt ind i min stue – selv her så mange år efter, at hun gik bort. Fremdragelse af episoder og oplevelser i samlivet kalder naturligvis stærke minder frem – og gør dem levende. Jeg har nu overdraget det lille skrift til Henning – og dermed til eftertiden.
I et lille dybfølt digt har jeg søgt at koncentrere mine tanker og minder fra de mange år, vi trods alt fik sammen.

Jørn Utzon

Man skal ikke bade sig for meget i nekrologer for fremtrædende personer. Men man har lov til at trække lærerige paralleller til sin egen mere jordbundne tilværelse. I dag kunne vi læse i aviserne, at vor store, verdensberømte arkitekt, Jørn Utzon, er død, 90 år gsmmel.
En af Herdis’ og mine største rejseoplevelser var mødet med Utzon’s livsværk, operahuset i Sidney. Vi imponeredes over det fantstiske bygningsværk, der allerede ved flyets landing dominerede byen. Synet af bygningen udefra er imponerende – det løfter en bygning helt ud af den traditionelle, geometriske fproportioner for bygningsværker. Operahuset er faktisk et kæmpe kunstværk – et kunstværk i full scale, som man kan gå ind i! Imponerende er det at se huset udefra og sidde på trappepartiet i kanten mod havnen med udsigt til den imponerende stålbro. Vi mødte også de indvendige – lige så imponerende detailler ved rundvisning og ved, at vi overværede operaen ‘Barbereeren i Sevilla’.
Af Utzon’s nekrolog fremgik det, at hass familie kom fra København. Faderen blev direktør for værftet i Åålborg, og sønnen, Jørn, var nyfødt. Jørn elskede at bevæge sig på værftet i sin opvækst og kom senere på Klostermarksskolen, og blev student fra Katedralskolen.
Ligger der ikke her en række paralleller til vort liv i Aalborg – men verdensberømmelsen lader endnu vente på sig.

Monna

Jeg har i dag lagt sidste hånd på et lille værk med tilbageblik på Monna’s og mit liv tilsammen i de mange – og dog for korte åremål. Alt for tidligt – kun en uge efter sin 66 års fødselsdag – blev hun revet bort på grund af sin kræftsygdom. Hun døde i foråret 1996.

Belærende spisning

Måltiderne på Drejøvej har altid været lyspunkter i min tilværelse. Jeg konstaterer, at de nu har bevæget sig i en mere og mere belærende retning for mig. Mathias’ tiltagende skolelærdom sætter efterhånden sine spor. Nye latinske ord og begreber dukker op sammen med kødsovsen og spagettigen, Min sandten også kemiske og fysiske spørgsmål, der stiller mig over for vanskelige begrebet. Hvad er f.eks en ‘minus-minus-strøm’?

Bryllupsda

g
Til lykke til Anne og Henning. De kan i dag fejre 20 års bryllupsdag. De blev gift på Aalborg gamle rådhus i 1988 – men var faktisk kommet sammen i ti år der forinden.
De runder dagen med travlhed på begge deres arbejdspladser og med Mathias’ computer under reparation. Computeren gik kaput på et uheldigt tidspunjt. Netop. da Mathias skulle udføre sit store projekt til skolen.
Herdis melder stadig om sine fantastiske oplevelser i Ægypten.
Vejret herhjemme er fra i dag blevet meget mildere,

Benzinpriser

Midt i al den verdensomspændende krise, vi er inde i, er det et lyspunkt, at benzinpriserne er faldende. Det glæder ikke mindst den store del af det arbejdende folk, for hvem en bil er en nødvendighed.
I tidligerr tider lå benzinpriserne temmelig fast over en lang tid, og tankpasserne skulle kun ud en gang imellem og manuelt ændre på prisskiltene.
Med de hastigt voksende priser blev det nødvendigt med fjernstyret teknik, så priser om nødvendigt kunne ændres flere gange i døgnet.
Den mest spektakulære tankstation mødte jeg i USA – i byen Tuba i det vilde vesten.. Her aflæste indianerpigen benzinpumpens tælleværk fra sin post på kontoret vha en enøjet søkikkert.

Imponerende

Det er svært at forstå, at det kan være uendelig vanskeligt at finde en ting i sit hjem, hvis man er så uheldig at glemme, hvor man lagde den. Det sker desværre stadig hyppigere
På den anden side, så tøver den nye teknik ikke et øjeblik, når man sender en sms’er til Ægypten. Den finder uden mindste besvær modtageren – i dette tilfælde Herdis i pyramidernes skygge.

Koldt

Ja, koldt er det og glat på gaden. Jeg tør okke bevæge mig udentil uden rollatoren, Faren for at skvatte om er alt for nærværende. Det eneste oplivende element i dag, var en sms fra Herdis, der fra Ægypten melder om dejlige varmegrader på 30 og derover. Denne melding lunede selv her i Røglevænget.
Spisning og computerproblemer på Drejøvej.

Kulde og frost

Vinteren er kommet tidligt i år, Selv om det ikke endnu er store mængder af sne, der fylder gaderne, så er der nok til, at der er glat. Jeg foretrak at tage rollatoreeen, da jeg travede over til Drejøvej til aftensspisning, Jeg skulle nødig dejse om på gaden – jeg vil have besvær med at komme op igen.
Herdis har gjort et godt valg med hensyn til tidspunktet for Ægyptensferien. Her er sne, men dernede er det vist idel sol.

Første sne

Vinteren falder tidligt i år. Allerede i dag har vi fået den første sne. Bevares – det er endnu kun et tyndt lag, som en gang strøsukker – men alligevel – sne er det. Jeg er glad for, at Henning har sørget for, at husets varmegrader er i stand til at matche de udenvælts kuldegrader.