Fødselsdag

Tænk, nu er jeg blevet 81 år. Man kan spørge omder er noget at fejre. Under alle omstændigheder nød vi en lille middag i vor lille familie i Jægerhytten, nær Sjæl sø. Desværre kunne vi ikke nyde synet af søen på grund af mørket. Vi fik dog en god idé om, at stedet måtte have været et godt skjulested for Struensee og Caroline Mathildes hemmelige elskov.
Jeg fik bløde pakker som gaver – samt hilsner pr. mail, telefon og brev.

Mandlig hjemmeplejer.

on 29-10
<
Brev med hilsen til Herdis sødkende om min korrespondance med Tårs-arkivet. Usædvanlig fint vejr. Som vikar for mtn sædvanlige Mia, sendte de en mandlig hjemmehjælper. Sådan én ser ikke umiddelbart rigtig kapabel ud. Det viste sig da også, da han skulle rede seng, at han ikke kunne kende forskel på et dynebetræk og et lagen.

Dansk polak

Under mine daglige vandringer i kvarteret, får jeg mangt wn snak med naboer i kvarteret. En fortalte mig i går om et interessant jobskifte, han havde foretaget. Ved at følge rådene i en bog `Kend dine passioner´ opsage han sit hidtidige jjob inden for reklamebranchen – og gav sig til af udføre job som havemand. og altmuligmand. Nok var det ikke job, der `pyntede´ på visitkortet, men det bragte selvstændighed og tilfresstillelse med sig.
Dårlige tider og afskedigelser er gået hen over hovedet på ham. “Jeg er jo en slags dansk polak”, som han siger. Opgaverne spænder vidt. I dag skal han – som butler – pudse sølvtøj for en ældre enke.
Et job med afveksling.

Sommertid slut

søndag 26.10
Jeg var indbudt til middag på Drejøvej. Samtalen gik i højgrad i de latinske baner.
Nu begynder skoledagen atter for Mathias.
Jeg har aset hele den våde dag med at få lagt dokumenter op på Nettet via Dreamweaver. I sidste ende lykkedes det, men mon det lader sig gentage næste gang.

Blodprop

Jeg blev ringet op af en Flemming Hansen, der havde læst min essay om Nr. Skovsgaard på Nettet. Han var fra Skovsgaard og vi fik en lang, interessant snak om Nr, Skovsgaard-området, som var ham velbekendt. (tlf. 98565166).
Mathias afsluttede i går sin erhverspraktik på Hillerød Sygehus. Han så et scanner-billede af en patient med blodprop i hjernen. Han lykkedes ham ikke at identificere blodproppen – men derimod ejeren. Det viste sig tilfældigvis at være mig!.
I nat er sommertiden forbi. Urene skal stilles en time tilbage, så det bliver en god, lang nat.

Et brev

Det er ikke hver dag, de er brev i min postkasse. Regninger er bandlyst og er flyttet langt uden for min synsvinkel, og betales næsten altid over Betalingsservice.
Derfor var det med en vis undren, at jeg i dag fandt en mistænkelig kuvert, der havde forvildet sig ind i min udedørs indbakke.
Nordsjællands POLITI stod der skræmmen med rødt stempel på forsiden.
Hvad kunne det være? Har jeg haft et mig ubekendt udestående med ordensmagten?. Mistænker man mig for at have til hensigt at klippe i hegnet på Sandholmslrjtrm? Ellerr hvad ellers kunne de have fundet på?
Længe gik jeg tundt om skrivelsen uden at få samlet det fornødne mod til at få sprættet kuverten op. Men endelig – efter at have styrket mig med morgenmaden – fatted jeg resolut papirkniven og brød brevhemmeligheden.
Så viste det sig at være tilsagn om. at mit fornyede kørekort er på vej. Brevet var bilagt en udtalelse fra embedslægen, der sagde utvedigt god for min såvel mentale som min fysiske tilstand.
Sikke en overaskelse at få!

Radiograf-referat

Mathias fortæller begejstret og erfarent om scannere, røntgen og ultralyd – særlig , når han kommer godt i gang. Det er sidste praktikdag i morgen. Så har han hjemmebagt kage med til fælles bedste og som tak til personalet på afdelingen. Opholdet på sygehusafdelingen ser vist ud til at have været en succes.
Han har set billedet af hans egen læderede finger, som blev foreviget for et par år siden.
Det hele giver god underholdning og samtale ved middagsbord.

Sygdomssnak

Når man daglig går ture i kvarteret, kommer man hyppigt til at snakke med øvrige beboere om løst og fast på sin vej. Som nu i dag, hvor manden på hjørnet berettede om sin urinvejssygdom, der forårsagede, at hans blære til stor gene måtte drænes via et kateter og dog alligevel ikke kunne tømmes fuldstændig. Han fik et råd om at søge hjælp hos en zoneterapist i Hørsholm. Skønt han var meget skeptisk over for den slags ‘trykken på fødderne’, fulgte han dog rådet. Og tænk, det virkede. Efter besøget fungerede vandladningen perrfekt. Tilfældigt eller zoneterapi?
Under den videre travetur på stien blev jeg indhentet af raske trin. Ærgelig over at blive forstyrret, trækker man sig selv og sin stok ind i rabatten. Tænk, hvilken overraskelse. da man dristede sig at løfte hovedet, for at anskue den formastelige. Det var min sandten Mathias på vej hjem fra sin erhvervspraktik på sygehuset. Han havde taget bussen 335 fra Hillerød ved fyraftenstid. Vi fik en lille snak på vejen om røntgen og scannere, inden vore veje skiltes for enden af Drejøvej.
De pigeblik, som vi mødte på vejen, gjaldt ikke som vanligt min person med kvindelig medfølelse. Næh, de gled længere op ad den flotte ungersvend ved min side. Jeg har fået en konkurrent!