Tilbageblik

Når min svigerdatters far er på bsøg fra Nørresundby, har han altid avisudklip af fælles interesse med. Jeg var meget glad for artiklen om min gamle fabrik Nordens arealer. Det skulle ikke undre mig, om der om føje år ligger et større boligkompleks på de velbeliggende grunde. De ligger jo fantastisk dejligt lige ud til fjorden. Men man må jo nok kalde det en omvæltning fra den tid, da jeg var dér, og hvor der blev arbejdet i ‘ansigtets sved´ – uden megen tanke for den skønne natur. Der var et dejligt luftfoto af hele området, så jeg bliver helt nostalgisk.
Det var den gang dejligt befriende, når problemerne på fabrikken hobede sig op, da gå en tur ud til fjorden ved Nordens havn. Der kunne man så i ro og fred kigge ud over vandet og over til Egholm. – og nyde den eventyrlige stilhed. Det kunne nok lutre sindet og sætte hverdagens besværligheder på rette plads og i rette perspektiv..
Et billede af Kastellet i København er også fremragende. Der har jeg gået vagt adskillige gange – rundt omkring bygningerne og stien på volden. Jeg har oven i købet været der en nytårsaften. Det var naturligvis et tab, at jeg ikke kunne få orlov og besøge min Monna. Men det var vældig flot at se fyrværkeriet inde over byen her fra denne yderligt beliggende post. Selv om jeg jo var soldat ved Gardehusarerne i Næstved, havde vi et par gange 14-dages Københavnervagt, hvor vi skulle udføre en række bevogtnings- og specialopgaver. Vi var indkvarteret på Bådsmandstrædes kaserne – det nuværende Christiania.
En tragisk opgave, som faldt i vor lod, var at hente ligene fra et engelsk fly med 4 personer. Flyet havde ramt en mast og styrtet ned på Amager Fælled.Det var et terræn, hvor der ikke kunne køres, så vi måtte slæbe ligene i presenninger over en lang vej, for at de kunne blive kørt bort. De var godt forbrændte og forkullede, og man glemmer vist aldrig den ubehagelige og uhyggelige lugt.

Flag i Glostrup

“Det er din bror, Jørgen i Glostrup.” Sådan præsenterer min bor sig altid, når han er i telefonen. I dag var det min tur til at gribe telefonen og ønske til lykke på fødselsdagen til ham. Han er nu oppe på de 77 år og `still going strong´ – både med mod på livet og med evner til at udfordre det. Jeg håber, at han – med sin familie – må have en god fødselsdag.

Aalborg i udvikling

Det er altid spændende, at høre nyt fra Aalborg, som jo er dér, jeg har tilbragt halvdelen af min tilværelse. Det blev til 40 gode år i de driftige by, som det var den gang. I min egenskab af virksomhedsleder og bl.a. medlem af byens erhvervsråd havde jeg gode muligheder for at give mit besyv med i forbindelse med byens daværende udvikling.
Når min svigerdatters far er besøg her i Allerød, er det interessant at få en aktuel beretning om de nuværende forhold. Så vidt jeg forstår, er byen ved at ruste sig til en videre fremtid som et udviklingsmæssigt og kulturelt knudepunkt i den nordjyske region.
Det indebærer en betydelig udvidelse og renoverig af vejnettet og motorvejsbroer med betydelige gener for trafikanterne til følge. De markerer sig så i harmdirrende læserbreve.
Ligeledes satses der på etablering af kulturelle institutioner, som fx. et musikhus. Nogle af disse tiltag opfattes måske af en stor part af borgerne som unødvendige. Disse planer synes mange som for ambitiøse. Som ‘monumenter’ for nuværende politikere.
Aalborg er en by, der om nogen har udviklet sig fra at være en decideret arbejderby, hvor hovedparten af befolkningen var beskæftiget som håndsarbejdere inden for fx. tobaks-, jern- og cementindustri. Udviklingen efterspørger ikke mere i samme omfang disse håndgribelige kvaliteter, men i desto højere grad en mere ‘åndelig’ indsats af en befolkning på et højere uddannelsesniveau.
En sådan befolkning stiller andre krav til byen og dens faciliteter, og det er det, man må håbe, at byens ledelse er i stand til med tilstrækkeligt fremsyn at arbejde hen imod.

De fire

Det var denne gang mig, der havde værtparret for det månedlig træf af de fire tidligere kolleger. Jeg havde planlagt en tur, der gik fra Farum station til Farums Kulturhus, hvor der i reglen er seværdige udstillinger af forskellig ar. Der var ophængning af malerier af flere kunstnere, som dog ikke påkaldte sig den store interesse. En udstilling af træskulpturer havde nogle vældig spændende genstande.
Størst interesse samledes sig om en fotoudstillig fra Galapagos øerne, Der var virkelig gode billeder af det egenartede dyreliv på de meget isolerede øer. Der er strenge reestriktioner med hensyn til at turistbesøg på øerne for at det særlige dyeliv kan fortsætte uden den indgriben, som civilationen har medført i den øvrige verden. Historisk knytter øerne sig til Darwin, idet det var her, han udkastede sin teori om ‘arterne oprindelse’. Hans opdagelse blev særligt inspireret af en fugleart, finker, der med fælles oprindelse havde tilpasset sig optimalt til de specielle leveforhold på de forskellige øer. Det kan eksempelvis ses på deres næb. Han har skabt begrebet ‘Darwins finker’! .
Hjemture til Røglevænget foregik med bus lige til døren – dog efter en lang rundtur det meste af Nordsjælland rundt. Jeg var vært for en fiske-frokost, der blev ledsaget af en 100 års Aalborg-akvavit 1891-1981, som jeg yderligere havde gemt i 26 år til denne lejlighed.

Burma

Det er meget uhyggeligt at læse og høre om de uroligheder, der er på vej i Burma – dette lille fattige, overbefolkede land. Det ubarmhjertige militærstyre har tidligere demonstreret sin magt over for befolkningen med blodige resultater som følge og holdt det fast i et slavelignende diktatur. Oprøret kommer fra de buddistiske munkes side. Hvor mon dette oprør fra befolkningens side fører hen?
Diktaturstater eksisterer på mange leder og i forskellige former. Det kan være militæret, der sidder på magten og styrer et land – det kan være religiøse præstestyrer, der dæmoniserer indbyggerne – eller det kan være hovedrige diktatator, der.styrer og underkuer en befolkning til egen fordel.
Vi har på en måde kendt Burma helt fra vor barndom. Ikke mindst på grund af Rudyard Kiplings følsomme digt om burmapigen ved den grå Moulmein-Pagode. Hun blev på en måde symbolet på det ægte kvindelige og jomfruelige. Det var i den engelske kolonitid, og det gav vel nok et overdrevent lykkeligt og romantisk skær over landet og befolningen den gang,.

Kristian

Til lykke med Herdis’ søn, Kristian, der denne gang bliver 32 år. Det er knapt til at forstå, at det næsten er 10 år siden, vi mødtes første gang. Han er på ‘udearbejde’ for sit firma på fødselsdagen. Denne gang er det i Letland.
Der var en lille, hyggelig familiemiddag på Drejøvej. Man fornemmer, at Mathias efterhånden får mere og mere travlt med sine studier, nu han er oppe i 8. klasse – ja, man fatter næsten ikke, hvor tiden bliver af. Pa min travetur i dag passerede jeg børnehaven ‘Troldebo’, og jeg syntes ikke, at det er længe siden, jeg dagligt hentede ham dér. Hjemturen gik gerne via flyvepladsen eller hjem til mig. Nu er der til familiens sorg ingen flyveplads mere i Allerød.
Han har været til præst i dag, og aflagde beretning herom.

Solskinsdag

Så er der tre måneder til juleaften. Det er ikke til at tænke på – og alt det, man skal igennem, inden julefreden breder sig over landet og sindet. I dag har det været et vejr, der på alle måder har gjort det svært at tænke på juletid og sne. Det har været et uforligneligt sommervejr – og det i september! Nåh – men vejrmeldingen adviserer allerede, at der er vejrskifte på vej til det normale – altså det kedelig grå efterårsvejr.

Kirk: Slaven

Jeg er netop færdig med at læse Hans Kirk’s roman af dette navn. Egentlig en spændende fortællimg, der er hensat til en skibsrejse fra Sydamerika til Spanien i 1700-tallet. Passagererne er personer fra alle samfundets klasser. Motiverne er – som altid hos Kirk – de lavere klassers undertrykkelse. Også i denne bog har han pakket sin kommunistiske grundholdning ind i en læseværdig handling.
Kirk blev – som kommunist – interneret i Horserød under besættelsen. Han skrev sin roman derefter – og det blev hans sidste roman.
Det er bemærkelsesværdigt, at vore store forfattere fra den periode alle var kommunister: Kirk, Nexø og Scherfig.

September-himmel

I den dejlige efterårssang hedder det, at `septembers himmel er så blå´. Denne konstatering har vi ikke været forvænt med i den første del af den indeværende måned, men i dag levede vejret fuldt ud op til sangens optimistiske strofer.
Jeg har fundet Bach-musik på Nettet og hører nu både `Das Wohltemperierte Klavier´ og Goldberg variationerne, mens jeg arbejder ved computeren. Sidst nævnte komposition var skrevet for at mildne hans greve og velynders søvnløshed om natten. På mig virker de tvært imod oplivende. Goldberg var Bachs meget unge elev, og det ham der måtte spille for den søvnløse greve om natten. “Kær Goldberg, spil en af mine variatione”, blev hans mundheld.

GPS

Hidtil har man blot haft stjernerne og kompas som hjælpemiddel, når man en sildig aftenstund skulle finde hjem efter en god middag på Drejøvej. Men nu har Henning – der jo altid er med på det nyeste nye inden for den elektronibårne verden – ved selvsyn demonstreret, at der gives nye og anderledes værktøjer for den personlige orientering i verdensrummet. Ved hjælp af sin nyindkøbte GMS’er geleitede han mig her til aften hjem, hvilket kunne ske med lukkede øjne, al den stund en medbragt kvindestemme nøjagtigt og troværdigt fortalte, hvor man skulle dreje og hvor langt, der var derhen.
Det må karakteriseres som et stort fremskridt. Fremover bør man ikke kunne fare vild noget sted i verden, når man blot har sin GPS’er ved hånden.
At så den samme lille lommetingest samtidig er en komplet computer nævnes kun som et ekstra tillægsgevinst.