Efterårsvejr

Her på den officielle sommers sidste dag tog efteråret for alvor fat og skruede temperaturen væsentlig ned, så det mærkes både ude og inde. Farvel til de skønne sommerdage – solrige så vel som regnfulde.
Min svigerinde i Kolding holder sin 73 års fødselsdag i dag. Desværre ikke med det helt optimale helbred.

D-dag i Vedbæk

Mødestedet for vor lille gruppe, `De Fire´, var denne gang sat til Søllerød museum, hvor vi med interesse så den aktuelle udstilling, med ovennævnte overskrift, `D-dag i Vedbæk´. Da gik 30.000 mand i land her.
Det er i år 200 år siden Danmark mistede sin flåde til englænderne. Hovedstaden blev simpelthen omringet fra landsiden, og fra søsiden blev byen beskudt fra de mange engelske orlogsfartøjer. Der forestod et rent terrorbombardement af hovedstaden og det ødelagde en stor del af København. Bland andet mistede Vor Frue Kirke sit imponerende spir. Der var tale om et rent terrorbombardement – måske verdens første. Danmark mistede ved den lejlighed hele sin flåde, der på det tidspunkt var meget betydelig.
Begivenheden blev et vendepunkt i Danmarkshistorien. Forud var gået en lang årrække med gyldne tider – den såkaldte `florissante periode´. Danmark høstede store rigdomme ved – som neutral stat – at udnytte, at danske købmænd kunne overtage de handelsruter, som de store krigsførende lande ikke kunne besejle. Dette fik bl.a ved denne lejlighed en brat ende – og førte videre mod Statsbankerotten og tabet af Norge. Årsagen til de store landes krigsførelser var formentlig strid om kolonimagt.
Efter besøget blev den nationale harme skyllet ned ved Gerner´s overdådigede frokostbord.

Søderberg

Jeg har lige færdiglæst Jens Chr. Hansen og Søren Domingo’s bog om Jess Søderberg, som i 190’erne af Mærsk Mc-Kinney Møller blev udpeget til at overtage ledelsen i det kæmpestore familieselskab, A. P. Møller. Der kunne ikke inden for familien findes en arvtager til at lede det store selskab. Det var en vanskelig stilling at overtage. Siden sin udnævnelse til jobbet skulle der hengå adskillige år, inden Søderberg for alvor kunne vise sin personlige duelighed som topleder i den store koncern. Den efterhånden nu 93 årige Mærsk havde vanskeligt med helt at slippe tøjlerne.
Søderberg fik dog efterhånden ændret firmaet på afgørende punkter. Tidligere var ført en forsigtig finanspolitik, men Søderberg fik i udstrakt grad kapitalen ud at arbejde. Det fik indtjeningen til at vokse dramatisk. Omsætningen ventes at ville være steget fra 50 til 350 milliarder, når Søderberg takker af.
Koncernen bestod førhen af en række mindre virksomheder inden for vidt forskellige områder. Disse er efterhånden frasolgt, og der koncentreres om kærneområderne: skibsfart, olie og detailhandel.
En interessant og letlæst bog om en interessant personlighed.

Bibel-byer

Det fine vejr bød på endnu en tur ud i det nordsjællandske landskab, der tager sig ekstra godt ud i solskinnet. Turen gik mod Slangerup, og på derfra lagde jeg vejen mod de små landsbyer, der knytter sig næsten bibelhistorisk til Slangerup, nemlig Kvinderup og Manderup. Det er ejendommeligt at disse nært beliggende byer næsten illustrerer den første historie i Bibelen. Den om Adam, Eva og Slangen. Er det mon en tilfældighed?

JØKO-hjælp

Gennem mange årtider er vor familie stedse blevet erindret om, at min bror, Jørgen, allerede i underskolen fik et smigrende vidnesbyrd indført i sin karakterbog. En gestus, der så langt fra kom os andre brødre til del. Læreren skrev nemlig: “Gid alle var som han!” Det må have været en ualmindelig skarpsindig og fremtidsskuende lærer, der allerede i barndommens dage kunne forudse, at denne betegnelse ville blive kendetegnet for hans elev hele tilværelsen igennem. Nu er det vel ikke helt nøje defineret, hvilket område, læreren i særlig grad har haft i tankerne, da han skrev de profetiske ord. Jeg vælger dog at tro, at det dækkede over et bredt spekter.
Ikke mindst inden for begrebet `hjælpsomhed´ har udtrykket i hvert fald fuld valør. Utallige har nydt godt af hans altid beredvillige handymands-hjælp. Under navnet `JØKO´ har familie og venner fået løst en stjernerække af små og store problemer årene igennem. Store problemer bliver små, når de kommer i JØKO´s hænder.
I dag var det min tur til at være taknemmelig over en resolut indsats i forbindelse med en genstrig dør. Et problem som oversteg mine egne evner. Men som altid, når sagerne kommer i den rette JØKO-hånd, så klares problemet hurtigt, let og elegant. Han lever helt op til det gamle ise ordspil: ‘veni vidi vici” som bekendt betyder “han kom, så og sejrede”.
Når han så til fulde møder op med sin søde, assisterende pige ved sin side, så er der oven i købet lagt op til en hyggelig eftermiddag.

Søndag med lam

I det fine sommervejr kørte jeg en tur ud til Strandvejen og nød både udsigten over Øresund og turen gennem det fashionable rigmandskvarter. Hjemvejen gennem det smukke landskab omkring Vedbæk, Trørød og Sandbjerg er bestemt også en oplevelse værdig.
Og så blev de budt på grilleret lammesteg på Drejøvej. Det var en lækkerbisken, der satte et gastronomisk punktum på en dejlig dag.

Konfirmationsryger

Med den i går omtalte – noget kvalmfulde – debut på cigaretrygningens område, var jeg så nogenlunde rustet til min konfirmation, hvor man efter traditionen fik ‘officiel’ tilladelse til at ryge. Nu var man jo blevet voksen. Cigaretetui og ravrør hørte med til de traditionelle konfirmationsgaver den gang. At man nu måtte ryge var som et led i en mandomsprøve.
Herefter fik så lasten en større og større indvirkning på mig. Besættelsensens mangel på tobak gjorde savnet af tobakken til et støre og større must, indtil det kulminere i et hæftigt forbrug op til 1968, hvor jeg på det tidspunkt røg, som nogen skorsten.
Sammen med min lille familie havde vi en hyggelig – røgfri – sammenspisning denne lørdag aften.

Min første cigaret

Rygning er sandelig kommet på tapetet i denne tid. Rygere er efterhånden blevet et forfulgt folkefærd.
Jeg husker tydeligt min første cigaret. Samt de ubehagelige og kvalmende eftervirkninger, der fulgte efter denne debut,
Det var i 13 års alderen – det var en Blå North State – og det foregik gedulgt på en trappeopgang i Lyngbyvejskvarteret. Det var i forbindelse med et besøg hos min jævnaldrende fætter, der hed Willy, ligesom mig.
Hvorfor to så nærtbeslægtede børn skulle hedde det samme navn, har altid stået mig uklart. Måske var det, fordi der i Familie-Journalen dengang var en populær tegnesereie som hed ‘Willy på eventyr’? Eller mon det peger på en lille familieintrige? I hvert fald blev min fætter Willy født i september måned 1927- mens jeg endnu hyggede mig i min mors mave en månedstid længere – indtil oktober.
Som en ‘Willy’ og jævnaldrende fætter betragtet var han altså en postgang og et hestehovede foran mig.. Det gjorde sig gældende på flere områder. Hvor jeg var den ældste af mine brødre og ikke i min uerfarenhed kunne læne mig op af andres erfaringer, havde fætter Willy større søskende til at modne ham til fremtidens udfordringer. Det var ikke så underligt, at jeg tit besøgte ham om dagen ude i hans kvarter, for der skete altid nye og spændende ting, som jeg ikke var forvænt med på ‘hjemmefronten’. Således også – som nævnt – min introduktion til rygningens kunst. Det blev optakten til til en passion, der fulgte mig adskillige år derefter.

Tintin-fobi

Vor ungdoms sympatiske folkehel Tintin – denne dristige ungersvend med den lyse og strittende hårlok – er kommet i unåde det meste af den vestlige verden. Bukket under for en misforstået og ydmygende underkastelse af vor etablerede ret til selv at vælge vore tegneserieidealer. Det skulle være farlig og diskriminerende læsning.
Ja men hvor havner vi henne?
Her, efter i 24 hefter at have fulgt Tintin i allehånde farlige situationer – i alle lande og i alle kulturer – skal vi nu tvinges til at læse hans beretninger med dårlig samvittighed og helst i skjul under dynen, ligesom vi i ungdommens vår læste de spændende pornografiske tidskrifter. Er det fremtidens litterære kår? Ja, det er ikke alene selve vor helt Tintin, der er uønsket – det er også hans trofaste ven, kaptajn Haddock. Ham med det uforlignelige og ramsaltede sprogbrug, der gav grobund for en hel ny sprogkultur. Han forstod at kalde tingene ved deres rette navn. Også han er sat på den sorte liste. Ja, men kan det virkelig være sandt! Hvornår ser vi, at det kære, lidt forvirrede makkerpar, Dupond og Dupont, kommrer på listen over uønskede personer? For ikke at tale om den diskrete og elskelige professor Tournesol – skal også han rammes af anslaget mod ytringsfriheden?
Jeg håber for min familie, at de i tide har anskaffet de 24 Tintin-hefter og gemmer dem på et sikkert sted. Jeg vil også gerne have mulighed for at genlæse dem, inden det bliver for sent.

Hjemmehjælpsdag

I dag vendte sommeren igen for en stund sit solrige øje til de solhungrende danskere. Vi skulle jo nødigt gå hen og glemme den helt her sidst på sommersæsonen. Hjemmehjælpen kom som altid præcis og mugede ud i mine stuer og badeværelse, der som sædvanlig er pæget af et ungkarlemæssigt rod, og trænger til en kærlig, kvindelig hånd.