Blå mandag

På sådan en mandag efter en god fest, hvor man kommer noget sent hjem efter en lang køretur på 250 km, kan man nok mærke eftervirkningerne af festen som lidt trættende. Man er jo ikke tyve år længere, og mærkeligt nok misunder man overhovedet ikke de unge konfirmander, der nu på denne selvsamme dag har deres “blå mandag” i Tivoli Karolinelund i Aalborg. Jeg foretrækker at tage `den blå´ i selskab med en lille lur i Herdis´ lænestol.

Konfirmation i Hjørring

Man skal stå overordentlig tidligt op, hvis man skal være med til konfirmation i den nordligste del af landet. Men indsatsen belønnedes med overværelse af den festlige højtid i Sankt Catarinæ kirke i Hjørring, hvor Daniel blev konfirmeret. Dagen fejredes efterpå med en superb middag for familien på hotel Marinella i Lønstrup.
Det usandsynligt flotte vejr gav mulighed for udendørs ophold og travetur i klitområdet.
Jeg fik herved genset området ved vor tidligere sommerhusgrund ved Mårup kirke.

Lørdag med ‘gode ben’

Endnu en soldag, som i vid udstrækning kan nydes udendørs i haven.
Vi skal have en ‘herreret’ til aften: ‘gode ben’. Det har været en eftertragtet ret i Danmark siden Vikingetiden. De gamle kæmper åd kødfyldte ben – med rigeligt følgeskab af mjød – og kastede de afgnavede ben bag om over ryggen, så de sultne køtere også kunne bekomme deres del af festlighederne.
Jeg ser med forventning hen til det festlige måltid. Selv om Herdis ikke tolererer, at det just sker på vikingemanér, har jeg dog allerede ‘brættet’ ærmerne op. Uhm!

Ebeltoft-sol

En herlig solfyldt dag med totalt blå himmel og 20 gr varme.Sådan en dag kan bedst nydes i fulde drag på Herdis’ terrace i så let påklædning som anstændigheden tillader.
Jeg fik en glædelig mail fra min ‘fættersøn’, Egil, i Canada. Han havde bemærket, at jeg havde genstartet web-skriveriet. Familien derovre skal i denne weekend til Sunset Villa – en ‘dansk’ lokalitet i Canada. Der skal min afdøde fætters urne placeres i en niche på kirkegården. Min fætter døde sidste år, og heldigvis har han efterlevende hustru et godt liv med de skavanker, som alder fører med sig.

Toscana og renaicancen

Herdis og jeg var til det andet af fire foredrag om Firenze. Det er et FOF-rejsearrangement, som finder sted i efterårsferien. Desværre kan vi ikke deltage. Foredragene er i sig selv interessante. De omhandler Renaisance-tiden (genfødelsen).og de markante ændringer, der skete i den periode omkring 1500’tallet. Det viste sig i både musik, littteratur, arkitektur, billedkunst og biledhuggerarbejder.
Navne som Machiavelli (Fyrsten), Leonardo de Vinci og Monteverdi er eksempler på kunstnere inden for forskellige områder i den periode.
I Firenzes Domkirke er et meget karakteristisk ur af Ucello. Det hat kun én viser, der drejer venstre vej om, og urskiven er opdelt i 24 timer. ‘Døgnet’ starter ved vores kl. 18, og har en sammenhæng med at foregående aften knytter sig til den efterfølgende dag- F.eks. er juleaften aftenen før juledag o,lign.

Sicilien i bakspejlet

Med den ‘foryngede’ bil tog jeg turen over bælterne med kurs mod Ebeltoft.
Derved kunne jeg om aftenen deltage i et opfølgningsmøde vedrørende sidste efterårs kulturrejse til Sicilien, hvor de vidt forskellige folkeslag gennem tiderne har sat deres individuelle præg. Den interessante tur var ledet af lektor Hans Jørgen Frederiksen fra Århus Universitet. På en formidabel måde forstod han – som på tidligere, tilsvarende ture – at ‘åbne øjnene’ for de interessante detailler.
Til mødet i aften var næsten alle deltagerne mødt op, og de gode minder fra den interessante tur blev livligt gennemgået i billeder og samtaler. Det viste sig endog, at der et overskud fra ‘rejsekassen’, der kunne financere et overdådigt aftensmåltid.

Forynget forårsbil

Så har jeg hentet min bil fra Peugeot-forhandleren efter 5-års-efterrsynet. Det er en mærkelig fornemmelse, når man kommer ind i den klargjorte vogn, der ligesom har fået et andet og tiltrækkende image overnight. Den dufter anderledes. Ser helt ny ud. Man sætter sig i sædet, som den formentlig langbenede mekaniker har trukket tilbage i den yderste slutstilling. Det svarer overhovedet ikke til mine aldrende, korte pesser (som de kalder det i Vendsyssel), så der forstår en frem-og-tilbage-køren af sædet for at finde lige bestemt den rette indstilling. hvor mekanikken og mennesket kan mødes i en optimal synergieffekt og fordragelighed..
Alt imens man skæver til fakturaen på sædet ved siden af.
Så starter man og overraskes igen over al måde. Her plejer man sædvanligvis at høre em støjende motor, der med en arrig knurren melder sin ufrivillige tilstedeværelse. Men hvad er sket? Her uden for værkstedet hører man næsten ingen motorlarm, knurren eller mislyde. Tvært om lyder det nu nærmest som en sødladen kat, der kælent spinder. Man kunne faktisk fristes til at tro, at motoren overhovedet er kommet i sving.
Efter at have bevæget sig ud på kørebanen forundres man igen over at alt er blevet anderledes. Bremser, kobling og speeder. Bevares, til den gode side. Det glider som en drøm der ud ad. Det er som om både bil og fører er blevet forynget. Hele processen understøttes af, at det samtidig er blevet det herligste forårsvejr. Solen hilser os begge – Peugeot’en og mig – velkommen i det forårsagtige frie natur..
Jeg var stærkt fristet til at dreje kareten til venstre ved udkørslen fra værkstedet i Lynge – i stedet for til højre. Til venstre – det er Ebeltoft direct – og man var jo allerede godt på vej. Til højre er vejen hjem. Men jeg betvang mig til at tage hjem til en kop kaffe i haven.
Men hvem ved – i morgen går ture måske den anden vej….

Gør det selv

Blandigsbatteri strejkede forleden. Indstillingsknoppen fald af. Det lykkedes mig dog her til morgen med flid og uendelig tålmodighed atter at få ‘hovedet’ sat på ‘stagen’ – og nu virker det sør’me. Fra morgenstunden var jeg så ude at blande mig med de andre ‘gør det selv’- folk og håndværkssvende i byggemarkedet. Jeg fik anskaffet en ny bruser og slange. Med dette arrangement og diverse forskruninger i bagagen drog jeg hjem på min videre færd og installerede alle de indkøbte enkeltdele til et samlet resultat, som jeg nu har nydt godt af under bruseren. Denne gang med vand i.
Til aften kørte jeg til Lynge og stillede bilen, så den er klar til det årlige eftersyn i morgen tidlig. Det er ikke rart for en Kok at skulle stå tidligt op med hønsene og mekanikerne, hvis det kan undgåes. Ja, denne gang er det eftersyn af bilen, det gælder – for kort tid siden var jeg til eftersyn hos tandlægen – der er kommet kort om eftersyn af gasfyret – og det er snart på tide at få konstateret kolesteroltallet hos lægen. Det er snart ved ‘at vær’ for møj do’ – med alle de eftersyn.

Guitarkocert og chokoladefondu

Søndag eftermiddag var hele familien til en meget fin guitarkoncert i Engholmkirken i Allerød. Det var den danske guitarist, Peter Howard Jensen, der fremførte værker fra den klassiske guitarlitteratur. Der var både Bach og Mozart på programmet – foruden klassiske, spanske værker. Særlig Spanien er vel om noget guitarens hjemland, og det afspejlede sig tydeligt i musikken. Det var en meget dygtig guitarvirtuos i verdensklasse, der viste sin kunst i Engholmkirken denne dag. Synd at antallet af tilhørere ikke helt stod mål med koncertens kvalitet. Howard Jensen gav værkerne en virkelig professionel fremførelse, men det ville måske nok give nogle ekstra point i oplevelsen, hvis han var noget mere åben i sin attitude over for publikum og kunne sende nogle varme smil over rampen.
Oplevelsen afrundedes med en hyggelig familiemiddag – med chokaladefondu som dessert.

Mål og Mod

Det er et forskrækkeligt vejr, vi har i denne tid. Først på formiddagen tog jeg benene i brug for at holde varmen. Og nu i eftermiddag tog jeg igen ud i det fri – men nu for at blive afkølet, Sådan er vejrets omskifteligheder i denne aprilstid. Formiddagsturen gik ind til bibliuteket for at aflevere bogen om Nils Foss, ‘Mål og Mod’. Den har været ret interessant at læse,
Foss fik betydning for Nordens og dermed min skæbne. Da han tiltrådte FLS sidst i 60’erne stod det allerede da klart, at råjernsproduktionen på Norden snarligt måtte ophøre, og dermed kunne det nye initiativ – den ret nye maskinproduktion – også komme i farezonen. Som en af sine første opgaver ønskede Foss imidlertid at orientere sig om koncernens tre maskinfabrikker. Hermed kom Maskinfabrikken Norden pludselig ‘ind i varmen’ og fik lov til at sidde med ved bordet hos Foss på direktørkontoret i det, der blev kaldt ‘førerbunkeren’. I de første 6-7 år havde produktionen nærmest kørt med en meget lav profil for ikke at risikere ‘de højere magters’ negative indgriben. Det var helt klart, at man fra FLS-bestyrlsens side ønskede at lukke råjernsproduktionen, og derved kunne utidige tiltag, som en maskinproduktion, godt ryge med i svinget.
Heldigvis betragtede Foss foretagendet positivt og på lige fod med de to øvrige maskinfabrikker. Han bad alle tre maskinfabrikker, Valby, Lübeck og Norden, om hver for sig at udarbejde en rapport om virksomhedens status og fremtidige mål. I sammenligningen med de øvtige maskinfabrikker præsentere Norden sig særdeles positivt ved sin gode indtjening, sin evne til at finde ordrer uden for koncernen og sin klare målsætning. De øvrige to fabrikker arbejdede udelukkende for FLS – uden konkurrence udefra.
Det gav således en tiltrængt godkendelse af vort initiativ med start af en maskinproduktion. Foss gav os tillige en særlig selvstændig status med egen ‘bestyrelse’. Fabrikken var ikke et selvstændigt aktieselskab, men denne bestyrelse fungerede ellers i øvrigt som en ‘rigtig’ bestyrelse. Med bl.a.valgte medarbejderrepræsenter.
Man kiggede dog forgæves efter denne episode i Foss’ erindringsbog. Det har måske nok kun været en parentes i hans ellers så virksomme tilværelse.
Kronprinsparret har skænket riget en prinsesse i dag.