Sommerdag

Så kom der endelig en strålende sommerdag. Sol og varme. Jeg har dog nydt den her fra min påtvungne plads. Det synes at gå langsomt med helingen af denne benskade. Måske er jeg en kende utålmodig. Det er ikke lige sagen for mit dynamiske temperament.
I 1989 på denne dato døde min mor, Ragnhild, og 5 dage derefter (den 30.) min far,Ejner. De blev henholdsvis 86 og 93 år.

Hjemmefront

Så er jeg ladt alene tilbage. Herdis er nu efter 2 ugers tid taget hjem til sine hjemlige, påtrængende gøremål, som er blevet forsømt i hele den tid. Min tilværelse foregår med benene oppe og i øvrigt i en dræbende kedsomhed. Nu skulle det gerne have en snarlig ende med denne knæskade – den skal haste-heles.
Jeg har måttet melde afbud til vor lille 4-mandsgruppe, der skulle overvære domsafgivelser i forbindelse med grundlovsforhør på onsdag. ‘Gutterne’ har nu af hensyn til mig og mine svagheder valgt at udskyde mødet til senere. Det synes jeg, er en fin kollegial gestus. Det er dér i retten man varetægtfængsler – og det er netop den situation, jeg synes at befinde mig i for nærværende.
Min bror’s svigersøn havde et kedeligt uheld med en ‘tabt’ trailer på en trafikeret ve. Heldigvis skete der ikke personskade, men betydelige materielle skader.

Grand Junction

Så fik vi påakebrev fra vor veninde i Grand Junkcion i Colorado. Det kaldte minderne frem om den uforglemmelige ferietur, vi var på for få å tilbage. Vi tlbragte en uge i deres hyggelige hus, der ligger lige for foden af Colorado Monument – mens vi de to næstfølgende uger gennemstrejfede canyon-området på egen hånd.

Musvitter

Herdis fik forleden hængt redekassen – som var nedtaget på grund af det tidligere stormvæltede plankeværk – op igen. Og tænk – et musvitpar har promte taget kassen i besiddelse.
Nu kan jeg med mit dårlige ben daglig følge det flittige fuglepar i deres bestræbelser for at videreføre deres slægt. Måske kommer der to kuld. Det er en underholdning, som jeg glæder mig til. Mere spændende end fjernsynet.
Kassen blev for år tilbage udført af Mathias og hans far, og har tidligere fungeret perfekt som rugekasse.

Forår i bentøjet

Nu kan det vist kun gå fremad med bentøjet. Jeg mærker ligesom en vending til det bedre.
Kok-familien besøgte os her i Røglevænget – med medbragte madvarer. Mathias ville vise os sine færdigheder som rigtig kok, og det skulle være med en godt krydret mexikansk ret. Det var virkelig en kulinarisk nydelse. Tak for mad, Mathias!

Vildfarne

La Traviata betyder ‘den vildfarne’. Og vildfarne – det var lige, hvad trekløveret, der havde glædet sig over den prægtige opera, måtte sande på hjemvejen.
Ved aftenstide standser s-toget ved trinbrædtet, ‘Høvelte’, af hensyn til hjemvendede soldater fra den derværende kaserne. Dette er almindeligt kendt blandt ‘øens’ indbyggere. I god tro steg de hjemvendende jyske operagæster ud på den næstfølgende station efter Birkerød – og fik en kæmpe overraskelse, da det viste sig ikke at være Allerød, men det primitive og uoplyste trinbrædt, Høvelte. Men da var toget allerede over alle bjerge på den videre færd mod Allerød.
I regnvejr – og på mudrede veje – måtte selskabet ringe hjem for at få tilkaldt en taxa.
Efter ar være kommet velbeholdne i hus blev den utilsigtede ‘sidste akt’ gennemdrøftet og gennemleet under et improviseret stykke natmad.

La Traviata

Så drog Herdis og vore gæster, Anni og Paul, forventningsfulde af sted til Operaen til den længe imødesete opførelse af Verdi’s opera ‘La traviata’.
På grund af min skavank med de dårlige ben foretrak jeg at bivåne deres fravær her på hjemmefronten. Jeg har forlods overladt min billet til Herdis’ veninde fra Vodskov-tiden, Bjørg. Jeg var glad for, at billetten derved kom til en god nytte. Temaet for operaturen kunne derved – udover forestillinge – blive en ren ‘Vodskov-tur’.
Nu håber jeg, at høre om deres oplevelser, når de kommer hjem her ved midnatstide.

Besøg fra Vodskov

I dag genlød huset af hyggelig snak og bægerklang med opfriskning af af gamle ungdomsminder. Herdis’ venner fra Vodskov kom på besøg for at overnatte i forbindelse med morgendagens fælles operaoplevelse. Det er en begivenhed, der har stået på programmet i lang tid, og billetterne blev allerede købt i september sidste år.
Når man fulgte samtalen kunne det ikke undgåes, at man blev klar over, at gæsterne og Herdis’ fælles ungdomstid i Vodskov har været yderst spændende og fyldt med liv og glade fester.
Disse blev dog ikke overdrevet. Man havde været enige om højst at holde fest hver 14. dag! Heldigvis er festgejsten endnu ikke udbrændt hos nuværende og tidligere Vodskov-boere
Et festligt besøg.

Sataniske vers

Foranlediget af den verserende Muhammedsag, der synes uden ende, fik jeg lyst til at stifte nærmere bekendtskab med Salman Rushie’s ‘De sataniske vers’ fra 1988. Det er en stor sag – en bog på 581 sider. Jeg havde glædet mig til at læse bogen, der giver sådanne drøje hug til den islam’ske religion, men den er noget tung at gå i gang med.
Desværre indhendtede afleveringsfristen mig med bødetrusler og satte dermed et foreløbigt stop for projektet.

Radiointerview

Ved et tilfælde fandt jeg et længst forglemt kasettebånd fra 1996. Det var et optagelse, hvor jeg blev interviewet om min tid i forbindelse med Monna’s sygdom og død – og tiden derefter.
Det var en lokal radiostation med sæde i Gørløse, der var blevet opmærksom på mig gennem de foredrag, som jeg holdt i forbindelse med Kræftens Bekæmpelse. Jeg sagde naturligvis ja til at deltage – måske kunne andre kunne få glæde af mine erfaringer for at komme videre i tilværelsen efter tabet af en ægtefælle.
Herdis og jeg hørte det nu 10 år gamle bånd, der udover det omtalte emne også omfattede min egen livshistorie helt fra barndommen.
Der er stadig vrøvl med knæet – men ved fælles anstrengelser kom vi hen til en paskemiddag på Drejøvej.