Vinterkuller

Den efterhånden langvarige vinter begynder at blive noget triviel. Snebunker alle vegne gør traveture til små mareridt. I dag strandede jeg midt i en bunke på M.D.Madsensvej, og fik en hånd fra en hjælpsom dame. Tænk, at man mere og mere må udstille sine svagheder til offentlig skue. Bilkørsel er heller inden spøg, når det gælder de mindre veje, der ikke er ryddet i lange tider.
Lad snart foråret få indpas i hverdagen.

Kulturforkelle

Sagen om Jyllands-Postens tegninger af Muhammed har ekscalleret hastigt her i de sidste dage. Nu er alle danske varer taget ud af handelen i alle de mellemøstlige lande, og danskere trues til at forlade en hel af disse lande.
Herdis og jeg drøftede for en uges tud siden, om vi skulle besøge Egypten. Godt at vi ikke blev enige om det, for nu er det ikke et tilrådeligt rejsemål.
Sagen viser, at der er større kulturforskelle, end vi er vant til herhjemme. Vi må nok lære ar styre forhold som ‘ytringsfrihed’ på en måde, der ikke unødigt provokerer andre kulturer.

Klitten

I adskillige år tilbragte jeg som skoledreng mine sommerferier på et mindre landbrug i Nørre Skovsgaard i Hanherred. Det var hos Kathrine, der få år forinden var blevet enke og sad alene med to mindre piger – den ældste på min alder. Hun havde dog trods det overskud til at tage sig af en sådan lille københavnerdreng som mig.
Det har været en tid i min tilværelse med mange gode minder. Kathrine var en prægtig ‘husmandskone’ med egenskaber langt ud over, hvad professionen krævede. Hun kom ud af en søskendeflok fra et barndomshjem i Tranum klit.
Jeg har for nylig af hendes datter lånt en nedskrevet beretning om Kathrine’s hjem i Klitten. Heri fortæller hun gribende om de vanskelige vilkår, der helt fra 1850’erne skulle overvindes for at få et stykke lyngbegroet areal kultiveret til brugbart landbrugsjord. For ikke at tale om den lange, slidsomme indsats for at få primitive bygninger op at stå, så familien og de få husdyr kunne huses.
Det har for mig været en interessant og personlig præget beretning.

Intelligent design

Min sandten om ikke gamle Dawin’s hæderkronede teori om evolutionsteorien er kommet under pres i denne tid. Som så mange gange førhen. Nu hedder førerbanneret ‘intelligent design’ – der må stå en kreativ skaberkraft bag hele skabelsen.
Jeg holder mig i nogen grad a’jour med de nye tanker – men holder mig langt borte fra ar deltage i diskussioner om de verserende teorier, der vel nok i en rum tid endnu kun vil være genstand for reoretiske tankespind.

Muhammed-tegninger

De tegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten bragte i september sidste år, ser nu ud til at have hævet sig op på statslige og handelsmæssige planer. Set fra min sidelinie synes det ganske uforståeligt, at et par tegninger i en avis kan føre til så store forviklinger. Det udstiller de store religiøse og kulturelle forskelle mellem vor og den den islamske del af verden. Når så – set med vore øjne – bagatelagtige ting kan skabe så stor ravage. Det afslører kløfter mellem de to kulturer af næsten uovervindeligt omfang med hensyn til diktatur, kvinder, æresbegreber for blot at nævne nogle områder.

Omsyn

Nu er min bil så endelig blevet godkendt og synet i alle ender og kanter. Den gik glat igennem – og heldigvis var vejene ikke særlig glatte – bortset fra vejene her i mit kvarter. Men vejret var så solfyldt, at temperaturem i stuerne næsten kom op på 30 grader. Et lille pift af forår. Mon det varer ved?
Det passede sig så heldigt, at jeg fik besøg af Jørgen, så vi benyttede lejligheden til en fælles udflugt til synshallen i Birkerød. Det gik så hurtigt, at alt mens jeg betalte for hele oplevelsen, var hele synet klaret uden min indblanding, så det har formentlig blot taget 2 minutter. Også i dette tilfælde gælder det gamle ord: når nøden er størst er JØKO nærmest.
Vi havde ellers en hyggelig kaffe-eftermiddag sammen i broderligt lag. Med den sædvanlige kredsen om de nostalgiske emner omkring vor fælles fortid.

Sne og atter sne

Hvad gør man, når man vågner op til et snefyldt fortov? Naturligvis springer man op af sengen og trækker i arbejdstøjet – griber sneskovl og kost. Med stor møje får man fjernet ethvert snefnug til egen og passerendes sikkerhed.
Men aldrig så snart man får nedlagt værktøjet og får placeret sig ved det forsinkede morgenbord, før man gennem vinduet ser, at det min sandten tager til med at sne igen. Så kan man gribe til ‘same procedure’ – gå ud i kulden og tage fat igen.
Lad os snart få forår!

Kaj Holländer

Jeg blev ringet op til morgen af Holländers datter med melding om, at hendes far var død i går i en alder af 89 år.
Holländer var en af den gamle Norden-fabrik’s kæmper, Han var beskæftet her i 49 år og har gennemlevet hele fabrikkens omskiftelig liv. Han var selv et stykke Norden-historie, som de sidste rester af nu forsvinder.
Det meste af sin tilværelse har familien boet i den gamle gård, ‘Johannesminde’, på hvis arealer cementfabrikken i 1898 blev anlagt.
Han startede i 1934 på den daværende cementfabrik på fabrikkens kontor.
Da cementproduktionen i 1938 blev nedlagt, begyndte fabrikken at producere råjern i de gamle roterovnene. Under disse nye forhold blev han leder af shipping afdelingen, og havde desuden ansvar for indkøb af råmaterialer til produktionen.
I 1972 måtte denne råjernsfabrikation standses, men fabrikken fandt en ny overlevelsesmulighed ved at overgå til en ny tilværelse som maskinfabrik. Holländer viste også i denne forbindelse sin alsidighed og blev en af de vigtige nøglepersoner i denne nye og ganske anderledes fabrikstilværelse.
Det blev en af hans første opgaver at få nedlagt og fjernet det gamle fabriksanlæg fra cement- og råjernstiden – og ikke mindst de store skorstene. Hans indsats på denne front ændrede Mølholms udseende i en ganske væsentlig grad til et attraktivt forstadskvarter.

Snelandskab

Hjemtur fra Ebeltoft i sne og solskin. Skønt så det ud – men koldt var det. Det understregedes i særlig grad, da jeg ankom til mit hus, der på grund af den reducerede temperatursænkning yderligere var blevet koldere, end jeg havde forventet. Jeg havde ikke forventet, at udetemperaturen var sunket til de nuværende minusgrader.
Men skønt temperaturen stadig er under normalen, er den dog stadig på vej op. Og humøret og helbredet er i top. Begge dele fra 14 til nu 16 plusgrader.

Århus Strygerensemble

Det anseelige snedække giver endnu engang frustrationer over den udeblevne søndagsavis, JyllandsPosten, med det overdådige læsestof til dagen. Men den kom dog. Først på eftermiddagen. Og stor var glæden i det indesneede hjem
En lille eftermiddagstur gik til en koncert med Århus Strygerensemble i Ebeltoft Kirke