Mandag igen

Det sædvanlige trummerum begynder atter. Vicky har forsøgt at lære mig kondicykling – som gik udmærket – og trehjulte cykeltræning – som er meget svært. Derefter var det stok, som også starten er vanskeligt.
Jørgen ringede med hilsener fra Canada. Ligesom jeg takkede Cille for boggaven forleden. Hun takker videre til familien. Jeg begyndte at træne med trehjulet cykel og med stok – ikke krykkestok. Det går langsomt fremad med begge dele, og jeg må ikke anvende dem solo.
Bassinet begynder fra i morgen kl. 0800 og derpå et hold med Vicky.
Henning og Mathias var her og gav morsomme opvisninger i stokkebrug og rollatoranvendelse.
Jeg modtog en stor, flot buket fra Sus og Tage.

Stille søndag

Så er det atter en stille søndag her i Esbønderup. Jeg hørte i går Händels Messias på computeren – og i dag Mozarts Requiem. Begge værker gamle bekendte fra mit oplevelsesrige korliv.
Jeg har gennem sygeplejersken forhørt mig til resultaterne af mine mange undersøgelser i Hillerød. Blodtryk, kolesterol m.m. Hvorledes ligger disse værdier i forhold til det normale. Jeg ønsker en samtale med lægen, når han kommer.
Herdis er på søndagsbesøg, og vi kørte en forfriskende tur til Helsingør og Kronborg. Det har været fire dejlige ture i de dage, hun har været her – Gilleleje, Frederiksværk, Allerød og Helsingør. Så nu har vi lært noget af det før så ukendte Nordsjælland at kende. Herdis rejser hjem i morgen, mandag, samkørende med Kristian og Lene.

Besøg hos Anne, Henning og Mathias

Lørdag morgen. Noget nyt at glæde sig til. Både at se sit hjem igen – og spise hos Anne og Henning med kniv og gaffel. Nu kl. 14 kommer min tålmodige pige, Herdis, og fører mig til begge glædesstunder.
Mærkeligt nok. Tiden går langsommere, når man skal til et eller andet. Lige som juleaften. ‘Juleaftensyndronet’, om man må sige!
Og glæden stod mål med forventningen. Det korte besøg i mit hjem med Herdis-nyvaskede vinduer. Det hele skinnede rent og smukt. Og det nyopsatte plankeværk i netop den farve, som vi bør tilstræbe i fremtiden. Ja, turen heroppefra i dagslys og solskin – den er også dejlig.
Besøget hos Anne, Henning og Mathias forløb fint med en vinløs lasagne som omdrejningspunkt. Lene og Kristian var kommet på deres Københavnerbesøg. De skal bo to nætter hos mig. Både på Drejøvej og hjemme hos mig selv gerådede jeg mig temmelig godt uden Rollator både på det jævne og på trapper – om end det ville være noget besværligt i det daglige liv. Tak for en dejlig aften med hjemkørsel til døren i Esbønderup.
Mættet af gode indtryk blev jeg modtaget her med aftenskaffe og bolle.

Atter fredag

Weekendstilheden begynder at indfinde sig allerede hen ad formiddagen.Selve formiddagsprogrammet var ellers ‘same procedure as usual’.’Bassinkammeraten’, Henrik viser sig at komme fra Allerød. Vicky meddeler, at besøget i mit hus er berammet til fredag den 04.02 kl. 10.00 til 11.00. Herfra i bil fra kl.08.30. Hun deltager sammen med mig og en terapeut fra kommunen. Jeg har meddelt Anne dette og hun har videresendt budskabet til Henning.
Herdis kommer kl.14.00, og vi kører med det samme en skøn solskinstur til Frederiksværk, hvor jeg tog min første out-house tur i supermarked. Jeg skulle have myrelokkedåser. Myrer er rykket – da jeg rykkede ud.
Jeg glæder til familiemiddagem i morgen. Mon Kristian og Lene kommer?
Henning kom på et sent besøg. Det vise sig at alle kommer til middagen. Herdis henter mig og Henning bringer mig tilbage i folden.
Jeg har trænet ret kraftigt i dag – og er tilsvarende træt.

Herdis på besøg

Så kom Herdis i går og det forventes, at hun er herved 14-tiden. I går havde hun en bog med som gave fra Marie, Møller og deres børn. Det var
‘Det skal mærkes, at vi lever’ af Møllehave og Benny Andersen. En velønsket gave, som jeg nok desværre ikke får læst færdig heroppe i den tummel. Jeg har skrevet og takket på en mail til familierne gennem Birgit.
Herdis kommer ved 14-tiden. Et frisk pust som sædvanlig. Vi fik lov til at køre en tur i min bil – med Herdis som chauffør – til Gilleleje havn, hvor jeg fik en lang travetur med rollator og Herdis som ledsager. Vi købte en lækker rødspætte til hendes sene måltid i Allerød.
Med Herdis som igangsætter blev der masser af ekstra træning. Romaskinen blev ‘rørt’ adskillige gange i dagens løb. 100 træk hver gang.
Der kom en lørdagsinvitation til os fra Anne og Henning. Det omfatter også Lene og Kristian, der jo bor i huset sammen med Herdis, mens jeg nyder weekenden heroppe.
Lene her på afdelingen har ikke vist sig hele dagen. Det forlød, at hun har Roskildesyge, som florerer her på afdelingen.

Dans i bassinet

Morgenoplevelsen er stadig den halve time i bassinet. Foruden at gå har Janni mange andre øvelser. F.eks skulle jeg i dag danse tja-tja-tja med hende i vandet – for at få knæleddene bevæget sideværts. Vicky har jeg også haft træning med. Hun er frisk og bramfri. ‘Du kan ikke høre en skid’, påstår hun.
Nu er Herdis på vej, så kommer jeg forhåbentlig i trygge rammer.
Ja, det var skønt, da hun dukkede op ved 15-tiden og faldt ind i rollen som den gamle kending på afdelingen. Hun disponerer over mit hjem og min bil. Vi undersøgte, om jeg kan stige ind – og det gik uden besvær. Jeg er jo full-time på Rollator nu, og den mestrer jeg bravt. Den kan være i bilen, når bagsædet slåes ned.
Anne kom til aften. Både hun, Henning og Herdis er fantastisk hjælpsomme. Hvad skulle jeg gøre uden dem?
Både Anne og Herdis var enige i Vicky?s udsagn: ‘Du kan ikke høre en skid!’. Det må jeg have gjort noget ved.
Lene og Kristian kommer sikkert til København i weekenden og kan overnatte hos mig.

Dagligdag

Tidligt op og i bassinet. Det er dagens clou. Gå på begge ben – og svømme.
Hvad kan dagen ellers bringe? Jeg længes efter noget mere træning i de stille timer. Jeg har talt med Vicky om at træne noget mere rolatorkørsel. Efter nogen træning har jeg fået lov til at køre selv uden ledsager. Det giver en god øvelse. Den gode overraskelse ved middagstid var at Herdis kommer i morgen eftermiddag. Mon ikke hun vil hjælpe med træningen. Mine mails læses nu af Canadierne.
Desværre forlader den unge praktikant, Mette, os i morgen for at fortsætte sine studier. Også hun har hjulpet meget.
Vicky anbefaler skokøb i Gilleleje, Den lille skobutik. Den ligger Havnevej 3.
Henning og Mathias var her på besøg. Anne var ikke med; hun havde ondt i maven og Mathias havde slået ryggen på ribberne i skolen. Al grejet blev afprøvet – også den nye Rolator og romaskinen. Henning havde et par af sine ikke brugte sko med. De passede perfekt og dem må jeg låne.
En aftensnak med Herdis. Jeg glæder os til hun kommer i morgen. Så skal træningen intensiveres!

Svømning

Som nævnt er jeg indstille til svømning hver dag i tiden kl. 08.30 ? 09.00. Første gang i dag. Det var en god oplevelse. I vandet kunne man nemt finde balancen og styre fusserne de rigtige steder hen.
Cyklingen og armtræningen fandt som sædvanlig sted kl. 09.30 – 10.00.
Det aftalte tværfaglige møde med Anne og Henning for status fandt sted kl. 10.00 med overlæge Jens Markussen, ergo- og fysioterapeurterne og en sygeplejerske. Det konkluderedes, at det går godt fremad og at bad, påklædning og toiletbesøg klares selvstændigt. Rollatorkørsel trænes og opholdet her vurderes at vare 2-3 uger endnu. Der taltes om forandringer i bolig, hjælpemidler og rengøringshjælp, når jeg formentlig om 2-3 uger kommer hjem. Jeg vil dog gerne være rimelig sikker gående inden hjemsendelsen. ‘Køkken-terapi’ kan eventuelt komme på tale.
Anne og Henning trænede ‘fra rolator ind i bil’ med mig.
Anne deltog i holdtræningen kl. 11.00 – 11.30,og hun var også med ergoterapien kl. 11.30 ?12.00. Det gik udelukkende med pc’en og internettet.
Bent kom på et velkomment besøg. Ellen er kommet på sygehuset. Måske blindtarmsbetændelse.
Henning var her med et udvalg af sko – men der var dog ingen af dem, der var helt ideelle. Mon vi kan komme til at købe nogle Ecco-sko? I øvrigt ‘hersede’ han med mig og min Rollator – adskillige runder på forgangen. Jeg synes, at det går godt fremad.
Aftenen sluttede med den sædvanlige godnat-hilsen til Herdis. Hun kommer nok i kommende weekend.

Søndags-snevejr

Sneen drysser stille ned over det gamle, idylliske bondehus på den anden side af vejen over for sygehuset. Det er den skønneste udsigt, jeg har. Bondehuset er første del af sygehuset og har også senere fungeret som jordemoderbolig.
Jeg nyder at stå stille og ensomt op på værelset og klare mine fornødenheder selv. Jeg øver mig i at blive morgenmand, som er nødvendigt i den kommende uge, hvor jeg skal møde tidligt til svømning. Det giver også ro om morgenmaden, hvor müslien kan nydes i god ro og orden.
En god snak med spisekammerat, Bent, og hans nevø – sidstnævnte har et tømrerfirma i Hornbæk.
Henning var her og gennemprøvede, om der skulle være lokalt netværk. Det var der ikke. Til adspredelse havde han Søndagsberlingeren med. Han kom også med fotos af det nye plankeværk. Fint arbejde! Han bivånede mine ‘privat-øvelser’ på gangen.
Og så til lut den afsluttende telefon-godnatsnak med Herdis

Lang lørdag

Det er dagen, hvor ingen ting sker her på etablissementet. Overhovedet intet. Stå alene op og nyde badeværelset helt for sig selv. Lidt ‘hjemmeøvelse’, der alligevel hverken bliver fugl eller fisk. Der mangles Vicky’s stramme tag i bukselinningen. Et sødt brev fra Lis Kohl satte ekstra kulør på frokosten.
Eftermiddagen blev indholdsrig. Først kom Asta og Gerner med en flaske vin og et nummer af ‘Illustreret Videnskab’, der omhandler hjernens mysterier. Så kom Anne og Henning. De kørte mig en tur – i kørestolen – i det dejlige solskinsvejr rundt i Esbønderup. Herligt at opfatte, at verden stadig fungerer – om også det for tiden er uden mig. Plankeværket er færdigt og ser fint ud. De inderste brædder er ikke sat på af hensyn til malingen.
Ellen og Gunnar ringede. Deres træer på sommerhusgrunden væltede i stormen. Herdis ringede sent før sengetid med en godnathilsen. Hun og Lis har gjort Århus udsalgs-usikkeri lørdagens løb.