Nytårsaften på Bakkevej

Som sædvanlig i festlig påklædning. Pigerne i fineste stads. Jørgen i kjole og hvidt og jeg i min smoking. (Min kjole gik desværre i en Folkekirkens Nødhjælpscontainer, da vi flyttede fra Aalborg.) Et festligt – og efter alle kunstens regler – dækket bord. Efter den dejlige middag forlagde vi for en stund huset og besøgte nyindflyttede naboer, der holdt deres nytårsaften sammen med familie og venner under betydeligt primitive ombygningsforhold. Dog led humøret og stemningen ikke under forholdene – og med gode champagneskåler blev der på den måde lagt grunden til et godt naboskab fremover. En fest hos Lis og Jørgen er altid enestående. Ganske vist savnede vi det traditionelle besøg efter kl. 24 af Lene og Erik, samt Margit og Knud Erik. Men heldigvis kunne telefonen bringe aktuelle hilsner op til vennerne i det nordatlandiske. Hos Lis og Jørgen er dans mellem bordene altid velset – således også denne gang, selv om vi var så få. Efter glade – men ret sene – timer lod vi bilen stå og vandrede hjem gennem Ebeltofts gamle middelaldergader.

Nytårsforberedelser

Ja, nu truer nytårsaften forude. Ganske vist er det ikke vores fest i år. Det går jo på skift. Men traditionen byder, at man i den situation møder op med champagne og dessert. Rapporterne fra katastrofeområdet følges gennem de hyppige ekstraudsendelser i TV. Tabstallene stiger med foruroligende hast. De er nu oppe på 150.000. Mange danskere er forulykket – og en meget stor del savnet. Trods de tragiske begivenheder kan Lykketoft ikke undlade at bringe partipolitiske disharmoniske toner ind i debatten.

Alletiders Lotte

Hvem ringede? Lotte fra USA. Hun og familien er hjemme i juleferien for at gense familien. For Lotte og børnene er det dog for en kort bemærkning. De rejser allerede retur nytårsaftendag. Bill har arbejde her i Danmark med sit blad, Windpower, i en måneds tid, og skal samtidig male den nybyggede lejloghed på gården Netholm på Mols. Trods den begrænsede tid, gavLotte sig tid til at komme på besøg hos Herdis – og med ‘importerede’ fødselsdagsgaver. Besynderligt er det, at Lotte, som bor længst væk, er en af dem, vi har mest kontakt med.

Tsunami

Naturkatastrofen i Asien viser sig at have meget store konsekvenser både for turister i Pushet i Thailand og for de berørte landes befolkninger. Antallet af dræbte er oppe på ca. 50.000. Den største naturkatastrofe i nyere tid. Man hører uhyggelige beretninger fra overlevende. Et nyt ord nåede os: Tsunami. Vi har herhjemme været forskånet for flodbølger. Herdis og jeg arbejdede med nogle af opgaverne til det forestående gæstebud.

Juletrafik

Kører til Ebeltoft i bil. Det er 2. juledag. Fint vejr at starte i – men fra Fyn stærk tåge med sigt ned til 100 m. Flere ulykker på vejene. Vi måtte således køre større omveje. Men kom dog i god kondition frem til Herdis og en ventende middag sammen med Lene og Kristian.

På vejen hørte man i radioen om et undersøisk jordskælv ved Sumatra og med store oversvømmelser til følge – bl.a. i Thailand.

Julefrokost på Drejøvej

Så er det den traditionelle julefrokost hos Anne og Henning. Igen en super-hyggelig dag sammen med Albrechtsen-familien. Det er egentlig mærkeligt, at der tilfældigvis i Gunnars medbragt Aalborg-avis, er minder fra Aalborgtiden. Salling Møller, min tidligere kollega fortæller om sin tid i koncentrasionslejren Neuengamme, Bjerno fylder 75 år juledag og Budolfi-præsten, Hans Jakob Hansen, som fortalte mig om forfatteren til ‘Mæ å Moses’, beretter om sit forarbejde med sin juleprædiken.

Juleaften

I år blev juleaften holdt hos Tina og Per i Reerslev ved Hedehusene. Vi havde en god og hyggelig jul dér, og børnene blev overøst med gaver, som mestendels kunne henføres til den elektroniske verden. Tak til Tina og Per – jeg var glad for at måtte komme med derud. Det blev hvid jul i år – omend med tøsne. Hjemvejen blev af den grund meget træls, idet stor trafik, uheld på motorvejen og omvejskørsel bevirkede, at trafikken blev afviklet i skridtgang.

Herdis og Kristian fejrer som vanlig jul i Thisted.

Richmond Hill

Så er Herdis rejst hjem igen – efter et par forrygende og skønne dage. Jeg er ladt ‘jenne’ tilbage.

Det er som om en mindre tornado kommer forbi, når man lejlighedsvis får et sådant pigevæsen på besøg. Alle de daglige gøremål må henligge til bedre tider. Juleposten får man heller ikke fået tid til dvæle ved – før nu – efterpå.

Men jeg ser nu til min glæde, at der er kommet en jule-mail fra Mike i Canada. Det er fint, at min weblog – gennem ham – når så langt, at den kommer til hans forældre – min fætter Carl og hans kone, Zenia, i Richmond Hill.

Min bror, Jørgen, og jeg taler ofte om de dejlige dage, vi havde hos dem for et par år siden. Det kunne have været skønt at være til juleaften hos dem og deres dejlige familie.

Og dog – når man så gennem Mike’s mail erfarer, at temperaturen er -20 grader, så kølnes den aktuelle interesse en kende. Her er det dog 4-5 grader plus – skønt gråt og diset. Men trods temperatur- og tidsforskelle går vore tanker er i Canada – med gode juleønsker.