Willy Kok > Artikler af: Willy

Willy

Fjerde maj

Dagen i dag peger tilbage på en af vor generations største oplevelser. Nemlig på den uforglemmelig forårsdag, der i 1945 blev Danmarks befrielsesdag. Skønt det nu er 67 år siden den mindeværdige dag, husker vi den glæde, eufori og løssluppenhed, der udspandt sig efter BBC’ s radiomelding om at tyskerne havde overgivet sig – bl. a. i Danmark.

Nu lever vi i en anden tid. Det forekommer helt uvirkeligt og svært at forstå, at europæiske lande kunne komme i krig med hverandre. Krige i vor tid er ikke afskaffet, men det synes udelukket, at sådanne kunne finde sted i vort lille del af verden. Meget kritik og berettigede indvendinger kan siges om EU. Om stor og kostbar administration og unødig indblanding i mange nationale interesser. Men vurderer man kernen i EU, så giver det en stor sikkerhed for, at blodige krige ikke opstår her i Europa. Erfaringen med EU har lært os, at stormagterne kan bringes i en fredelig og demokratisk dialog, fremfor militær indgriben. Det varsler om en fredelig fremtid for vore børn og børnebørn.

Uenighed og krige er ikke afskaffet, men det fælles sammenhold i EU skulle gerne garantere, at det ikke sker her.

Slægts-begrebet

  • af

Hvad er slægt. Hvad er det, der gør, at vi er meget opsatte på at kende vort ophav og hvorfra, vi kommer. Der er umådelig stor interesse for at kende sine aner, og deres påvirkning på den tilværelse, som netop nu bestrides af os. Slægtsforkning er en af de mest populære fritidsinteresser.

På den anden side er vi lige så interesserede i udviklingen af vore efterfølgere, som vi har har været medvirkende til at føre familienavn og gode egenskaber videre. Lige indtil man selv skal forlade denne jord, er man interesseret i at slægtens efterfølgere kommer videre i deres tilværelse på redelig vis.

Slægtsbegrebet er en stærk kraft igennem hele naturens verden. Den binder hele arter og individer sammen i deres individuelle mønstre.

Der må være nogle medfødte gener, der så at sige klæber os sammen med den slægtsstreng, som vi er udsprungen fra. En tilstand, som man  måske kunne betegne som ‘Næste-begrebet’. Vi føler helt andersledes omsorg og empati over for sin egen slægts-efterkommere, end over for alle andre. Ligeledes er vi også mere tilbøjelie til at tilgive og dække over de fejl og uheldigheder, som vore egne efterkommerne påfører os. I lignelsen om ‘Den fortabte søn’ beskriver det ny testamente netop en søn, som har sviret og horet, men alligevel bliver budt til højbords af en far, der var lykkelig over hans genkomst.

Vi tilgiver gerne en uheldig opførelse eller handling, der kommer fra en af vor egen ‘stamme’. Ja, sandelig er det interessandt at filosofere over de kræfter, der styrer det menneskelige gruppe-instinkt videre ad slægtens baner.

Forprøve på sommeren

Det har i dag været et usædvaligt flot vejr. Faktisk sommerligt. Folk har kastet de lune klæder af sig. og optræder med bare arme og ben – ja, jeg oplevede flere, der var iført shorts og ikke andet. Det har været en behagelig forsmag på en tilstundende sommer. Jeg har nydt det fine vejr ved flere ture i nabolaget.

1. maj

Den første maj har altid været en særlig dag – en festdag. som i århundreder i vor del af verden er blevet fejret som dagen, der betød ‘forårets komme’. Dagen er blevet markeret med folkefester og dans om majstangen. I min tidligste virksomhed som forsøgsingeniør var jeg tilfældigvis på et forretningsbesøg i Rhin-området i Tyskland netop på denne tid, og kom derved til at opleve en 1. mak på ægte tysk manér.

Jeg blev af en forretningsforbindelse tilbudt en familietur rundt i det omgivende landområde, hvor vi glædede os over indbyggernes festligheder med dans om majstængerne. Det gik festligt for sig med majstang, dans og sang. Om aftenen var der stor majfest i storbyen med festligt bal til den lyse maj-morgen. Min vært havde været så forudseende, at han havde taget et yndigt kvindeligt familiemedlem med til festlighederne, så jeg ikke behøvede at kede mig eller blive bænkevarmer. Jeg husker, at vi dansede kinddans til tonerne af  ‘ I love Paris in the summer’. Bagefter blev jeg indbudt til overnatning i min værts hjem.

1. maj er også ‘Valborgs dag’ – en tidligere katolsk helligdag. Navnet ‘Valborg’ kan bringe tanker hen til Monna, der bar dette navn, inden hun gik over til at benytte sit mellemnavn ‘Monna’ efter at vi begyndte at komme sammen.

I vor tid – fra slutningen af 1800’tallet – er 1. maj annekteret af den internationale fagbevægelse og socialdemokraterne, som en kampdag. Der har i hele min første levetid været holdt 1. majfester i Fælledparken i København. Jeg husker den gamle statsminister, Th. Stauning, som med sin grødede stemme og filtreret gennem sit store skæg opfordrede arbejderklassen til sammenhold. Det var vise og fængende ord, der blev bragt ud til de tusindtallige tilhørere gennem de primitive kulkornsmikrofoner og skrattende højtalere.

I nutiden er det politiske indhold i den partiernes majfest vel nok ikke så ambitiøst, som forhen. Arbejderbevægelsen er på retur. Arbejdere har fået en stor del af de goder, som de tidligere måtte kæmpe hårdt for. Arbejderen har fået ejerbolig, bil og andet. Det er en anden status, der kendetegnede en ‘arbejder’ i vor tid. Tidligere blev 1. maj-tørsten slukket med en cooperativ ‘Stjerne’-bajer fra bryggeriet Stjernen. Nu om dage bliver tørsten overrislet med en kapalistisk ‘Carlsberg’.

Det er næppe overvælmende mange árbejdere’ fra fx. Rødovre og Hvidovre, der forlader fridagens soskinsvejr og havearbejde for at høre Helle Thorning-Smidth´s selvpomoverende tale i Fællesparken.

Politik eller ej. Vi han heldigvis glæde over forårets komme – og til endnu en herlig sommer i Danmark

Indvandrer-kvinder giver mænd baghjul

  • af

Gennem de seneste år er der sket en markant ændring af unge indvandrerpigers position her i landet. Disse kvinder besætter sig på de højeste pladser på uddannelsesanstalterne. Med flid, målbevisthed og motivation er det lykkedes for  indvandrepiger at matche de mandlige indvandrere og endda danske mænd. Det gælder også allerede i bl. a. folkeskoler og gymnasier.

Med disse kvinder er der udløst en hidtil overset ressource i vort samfund. Den stramme integrationspolitik med aldersbegrænsning for ægteskab har virket positivt i forbindelse med tvangsægteskaber mellem fætre og kusiner fra tidligere hjemlande. Dette forhold har tidligere ført til en stadig fastholden af kvinder i en mands-dominrende stilling. Hjemlandets kultur er baseret på, at kvinden er den undeordnede part i et ægteskab, omend kvinden er højere uddannet.

Selv på gymnasier ser man, at de kvindelige studerende sigter mod de dygtiske pladser i klasserne og formentlig styrer mod en frugtbar, videre fremtid.

Det er virkelig en positiv udvikling. som kan give håb om, at indvandring på længere sigt kan blive en berigelse for vort samfund.

I går var der fest på Christiansborg for de personer, der i 2012 har fået dansk statsborgerskab.

Forbud mod prostitution

  • af

Til lykke til Vendel, Herdis storebroder, der i dag passerer milepælen med påskriften ’80 år’. Vi er flere og flere. der mødes i denne aldersgruppe. Desvørre er det ikke alle forundt at komme så langt. Dagens fødselar har livet igennem felret dagen sammen med forårets komme. Det var dagen, hvor hans vendsysseke mor gav han lov til at stikke i de stakkede bovser.

Enhedslisten vil nu forbyde købesex. Både at købe og sælge sådanne ydelser. Dermed risikerer endnu flere arbejdspladser at forsvinde til udlandet. Det er endda kvindens tidligste erhverv, der har overlevet ethvert angreb førhen. Der er ingen ende på de trusler, heksebrændinger og udsigter til evig skærsild, der er stillet prostituerede i udsigt gennem seklerne. Faget har dog overlevet ethvert attak – endnu da. Det er som om. at det drives af en naturkraft, som er nedlagt fra selve naturens hånd.

Det genkalder en sandfærdig historie fra min tid i den store cement-koncern. Kristian P. var  en dynamisk leder af filterafdelingen og ofte udsendt på længerevarende udenlandske opgaver. Rejsebogholderiet undrede sig over, at der altid på hans månedlige rejseregnskaber figurerede en post med teksten “M. E. V. I. A. T.”. Først efter lang tids nysgerrig uvished afsløredes det, at det betød “man er vel ikke af træ”. Samme Kristian P. havde i forvejen en børneflok på 12 hjemme i Danmark, så man må rettelig sige, at han fordelte sin pligt til alles gavn.

Jernpulver

Somme tide kommer fortidens hændelser tilbage i form af drømme ved nattetide. Det kan være tilbageblik fra længst glemte begivenheder. som man ikke skænker en tanke til daglig i vågen tilstand..

Således drømte jeg i nat uforvarende om en speciel, spændende begivenhed i mit liv. Det var om den tid, hvor jeg som ung forsøgsingeniør havde påtaget mig en rolle til at genopfinde en metode til at fremstille pulveriseret råjern. Norden-fabrikken, der på det tidspunkt var i alvorlig økonomisk krise søgte mod nye produkter på basis af råjernsproduktionen. Det kunne i dette tilfælde være jern i pulveriseret tilstand til pulverteknologiske formål eller til svejsepulver.   Ud fra beskrivelse i artikler og patenter havde jeg helt frie hænder tol at gå i gang med at udvikle en sådan proces.

Forsøgsanløgget blev et 4 m. højt stillads, foroven forsynet med en tragt med et passende udløbshul. så der kunne dannes en flydende, ret tynd jernstråle. Derunder skulle denne flydende stråle passere en speciel designet ringdyse, hvorfa jernstrålen blev bombarderet med trykluft. Underst i opstillingen samledes det forstøvede produkt i et vandbad.

Det første forsøg med denne forsøgsproces blev et tilløbsstykke på hele Norden-fabrikken. Som ved opsendelse af rumraketter var alt kontrolleret til sidste detaille. En tons råjen ved 1400 grader var klargjort i en støbeske og  den blev med kranen løftet op til den omtalte tragt. Her skulle en medarbejder hælde indholdet ned i tragtbeholderen. På en og samme tid startede ihældning af det fydende jern, samtidig med ar der blev sat fuldt trykluftstyrke på forstøverdysen.

Øjeblikkelig så det ud, som antændelsen af en kømpemæssig stjernekaster,  samtidig med, at den store støbehal fyldtes totalt med kulsort støv fra processen. Forsøget var en ganske spetaktulær oplevelse og forløb ganske positivt. Efter opsamlig og udglødning konstatedes det, at dette første forsøg var lykkedes med succes.

Det blev for mig en ilddåb ind i den metallurgiske verden. Intet under, at man ken genopleve den spændende oplevelse i drømme. I min nuværende tilstand forstår jeg overhovedet ikke, at jeg i det hele taget turde det den gang. Helt ufarligt var det jo ikke. Jeg var særdeles lykkelig for, at min medarbejde, der havde været helt borte i røg og damp, trådte ud i friheden og rystede støvet af sig, som om intet var hændt. Han hed Christuan Nielsen. med øgenavnet ‘den pæne Christian’.

Lanciers på gymnasiet

  • af

I dag er der det årlige bal med Lanciers på gymnasiet. Eleverne fra 3. g møder op med smoking, og pigerne er formentlig i deres festligste skrud. Det bliver en festlig oplevelse – både at se og høre om. Man skal nok ikke undervudere den positive effekt, som netop en sådan Lanciers aften har. Mon ikke den på sin vis forbereder eleverne til en fremtidig færden på ‘bonede gulve’.

Mathias møder op i smoking med en langstilket rød rose til sin dansepartner.

De unge dansepar er heldigvis foreviget uden for gymnasiet inden de slap ind til festen.

Festsange

At forfatte lejligheds-sange til enhver festlig anledning er blevet en blevet en væsentlig del af min tilværelse. Det må jeg konstaterer her i den sidste fase af mine pensionist-år. Når jeg skuer tilbage over de mange, tilbagelagte leveår, kan jeg se, at denne forfattervirksomhed har præget mig trofast gennem alle årene.

Det er vel nok ikke noget, jeg har fået med som dåbsgave. Der blev vel ikke sunget ved min indtræden i livet – og dog. Min far havde en indbygget tradition for, at der skulle en sang til ved festlige, familiære sammenkomster. Det gennemførte han i alle de år, hvor jeg var hjemmeboende. Hans altid optimistiske strofer gik næsten altid på melodien til den velkendte forårssang “Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn”-De mange tra-la-laer heri forstærkede hans sange både i effekt og længde.

Min første sang blev skrevet til et skolebal i 1943. Emnet var skolens lærere. I en korter periode var jeg medlem af det kommunistiske ungdomsparti, DKU, og det gav sig også udslag i en festsang, skrevet med ‘hjertet’. Senere hen skrev man nok mere med ‘hjernen’.

Således er det gået livet igennem. Udover sange til festdage i familieregi, har jeg besmykket firmafester, skovture og kollega-jubilæer osv. med mine oplæg til sanglige glæder. Ikke mindst i forbindelse med de sangglade korister i de mange kor, jeg har deltaget i gennem årene. var en sang altid velkommen til enhver festlig anledning.

Min kone, Monna, var altid en god inspirator i foretagendet. Mit venskab med Herdis førte et nyt og næsten bundløst festsang-behov ind på banen. Hun medbragte en stor familie med masser af konfirmationer og fødselsdage, så der har været nok at tage fat på.

Med min rollator-kørsel er digtning blevet til en del af terapien. Jeg traver så at sige min skæve gang i sanvær med jamber og trokæer. Mon jeg skal plages med denne digteriske last til mine dages ende? Hvem ved? For nærværense er der kun en konfirmationssang og et par andre på skrivebordet,

Drukne-regn

I dag har der sandelig været regnvejr. Helt fra morgenstunden har det virkelig øset ned i virkelig store møngder- Det låser jo sådan en, som mig, i en tilbagetrukket inde-tilværelse. Det må komme hjemmelivet og dets opgaver til gode.

Dog ved godt 15-tiden skiltes skyerne og overlod himmelen til en varm og hengemt sol, der smilede nok så fornøjet, så det nærmest kunne se ud til, at arrangere den overståede vandpantomine, som en forårs-joke. Derved fik jeg alligevel en god gåtur ud af dagen. Hvor frisk er ikke naturen efter sådan en gang storvask.