Jeg mærker tydeligt, at det er længe siden, vi sidst har været ude at rejse. Forberedelserne er mere kejtede, end de var i hine tider, hvor vi fartede verden rundt i tide og utide. Vi er i stor taknemmelighed til Jørgen – Jøko – der så ædelmodigt har tilbudt at afbryde sin søde søvn for at ekspedere os det sidste stykke til lufthavnen.
Nu kan vi blot kompensere for morgendagens tidlige opståen ved at søge til sengs i fornuftig god tid og håbe på. at vejrguderne ikke gør vejen glatte.