Spring til indhold

Uskyld

Det har så været weekend’en, hvor Danmark så at sige mistede sin uskyld. Ofte før har vi kunnet læne os tilbage i lænestolen og i ro og mag – ja, og bedrevidende kunnet kommentere ubeskrivelige begivenheder, der andre steder i werden fandt sted – filtreret gennem vort fjernsyn.
Men nu er det os, der er i brændpunktet. Der har været tale om indenrigske forhold, der nok kunne have foregået isoleret og uinteressant i vor egen lille andedam. Begivenhederne har dog haft grokraft nok i sig til at sætte en en hel del af verdenssamfundet i kog. Det har været forhold, der har haft mediekraft nok i sig til at kunne bringe sig på verdens-agendaens dagsorden.
Lige nu er det vanskeligt at overskue, hvor løsningen findes. Store kræfter, der sættes i bevægelse kræver også sine betingelser for at falde til ro igen for ikke at ‘tabe ansigt’.
Situationen følges – formentlig af alle parter – fra time til time gennem fjernsyn og radio.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *