Spring til indhold

Byen bag volden

Mine lange traveture styrker ikke alene velbefindet og genoptræningen. De giver også et udvidet kendskab til min hjemby, Allerød, fordi turene efterhånden fører rundt til forskellige steder, som ikke tidligere er besøgt.
Jeg var i dag ude i det vestlige område ved motorvejen. Det er fantastisk, hvad man ser på disse kanter. Volde på op til seks eller mere meters højde er opført som støjværn mod motorvejen. Et kæmpe projekt. På mine køreture til Jylland kan jeg konstatere, at det ikke kun er her, man forskanser sig mod motorvejsstøjen. Adskillige steder bygges der tilsvarende fæstningsværker.
I ældre tider opkastede man volde for at beskytte sig mod indtrængende fjender. Det er vigtigt – næsten en menneskeret – at have en fjende. Nu er det støjen, der er fjenden. Når vi nu kan hygge os i smug bag volden får vi et nyt problem. Hvem eller hvad skal vi så udnævne til ‘fjenden’.
Det lykkes som regel at tage livet af ‘fjenden’. Den foregående af slagsen , var den lille, uskyldige flyveplads, som man havde held til at bekæmpe på grund af støjen. Nu bebygges arealet med boliger nær motorvejen, så en ny generation af klagere får mulighed for at klage over støjplager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *