Willy Kok > Pumpehuset

Pumpehuset

  • af

Anne og Henning fejrede på forhånd deres bryllupsdag ved en middag på ‘A hereford Steak House’ og en efterfølgende koncert på spillestedet ‘Pumpehuset’.
‘Pumpehuset’, hvad er det nu for noget? Er der virkelig noget, der er gået en gammel Københavner forbi. Her må Internettet tages til hjælp.
I 1859 efter svære år med frygtelige epedimier byggede København sit første vandværk. Det var beliggende ved den gamle vold i nærheden af søerne, Vandet blev tilledt bl. a. fra området ved Damhussøen. Det nuværende ‘Pumpehus’ var vitterligt det hus, der rummede dampmaskine og pumper, der i mange år forsynede københavnerne med frisk drikkevand.
Tidligere fik man vand fra brønde i byen – men det rakte ikke, efter at byen udvikledes eksplosivt efter nedlæggelsen af voldanlægget.
Jeg erindrer fra min barndom, at Sct. Jørgens sø var udstyret med store bassiner for filtrering af vandet.
Historien om Københavns Vandforsyning er interessant.
Det bør måske tilføjes, at man samtidig havde bygget et par store reservoirer i Søndermarken af hensyn til reserveforsyning. Ligesom det gamle pumpehus nu benyttes til kulturelle formål, bruges disse underjordiske beholdere også kulturelt. Der er kunstudstillinger i de gamle bygningsværker.
Det er godt, at disse minder fra tidligere epoker kan få nyt liv i vor tid – og finde anvendelse til nye formål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *