Begrebet ‘arbejdsmand’ dækker over en person, der ikke har en kompetance- givende uddannel. Han er ufaglært og udfører i særlig grad manuelt arbejde. Med vore tiders automation og uddannelseskrav er det ikke overraskende, at området for ufaglærte skrumper ind. Der kan næsten ikke peges på områder, hvortil der ikke er knyttet speciel uddannelse. Forgængeren for arbejdsmanden var vel nok ‘daglejeren’ der kun kunne tilbyde sin hånds arbejde.
Arbejdsmanden udviklede sig gennem tiden til at blive ‘specialarbejder’. Det var et stort løft i stillingsbegrebet. Betyderige arbejdsprocesser kunne bestrides af ufaglærte, der med egnede evner og kortvarig træning kunne klare vigtige processer i produktioner. For den kvikkeste del af de ufaglærte fremkom der nye udviklingsmuligheder. Som en ufaglært en gang udtalte: “vi arbejdsmænd har faktisk brede muligheder, for vi skal være klart til det hele!”.
Ikke desto mindre formindskes behovet for ufaglærte. Danmark bevæger sig i en retning mod højere og højere uddannelse. Presset på universiteterne vokser eksplosivt og skaber faktisk en overproduktion af højt uddannede, som samfundet har vanskeligt ved at opsluge. Der kan være risiko for at mange højtuddannede ikke får deres drømmejob – og må ernære sig med andet arbejde, der ligger nærmere det område, som hidtil har været forbeholdt arbejdsmanden.