Spring til indhold

Jørn Utzon

  • af

Man skal ikke bade sig for meget i nekrologer for fremtrædende personer. Men man har lov til at trække lærerige paralleller til sin egen mere jordbundne tilværelse. I dag kunne vi læse i aviserne, at vor store, verdensberømte arkitekt, Jørn Utzon, er død, 90 år gsmmel.
En af Herdis’ og mine største rejseoplevelser var mødet med Utzon’s livsværk, operahuset i Sidney. Vi imponeredes over det fantstiske bygningsværk, der allerede ved flyets landing dominerede byen. Synet af bygningen udefra er imponerende – det løfter en bygning helt ud af den traditionelle, geometriske fproportioner for bygningsværker. Operahuset er faktisk et kæmpe kunstværk – et kunstværk i full scale, som man kan gå ind i! Imponerende er det at se huset udefra og sidde på trappepartiet i kanten mod havnen med udsigt til den imponerende stålbro. Vi mødte også de indvendige – lige så imponerende detailler ved rundvisning og ved, at vi overværede operaen ‘Barbereeren i Sevilla’.
Af Utzon’s nekrolog fremgik det, at hass familie kom fra København. Faderen blev direktør for værftet i Åålborg, og sønnen, Jørn, var nyfødt. Jørn elskede at bevæge sig på værftet i sin opvækst og kom senere på Klostermarksskolen, og blev student fra Katedralskolen.
Ligger der ikke her en række paralleller til vort liv i Aalborg – men verdensberømmelsen lader endnu vente på sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *