Dagen bød pået glædeligt gensyn, idet min vante – men som jeg ofte må savne – hjemmehjælp, Mia, lykkeligvis og uventet dukkede op i sin nyerhvervede knaldgule bil. Så er man sikker på, at rengøringsarbejdet er i sikre og ansverlige hænder. Ingen kan rede en ‘langtidsholdbar’ seng, som netop hende.
Derimod har vejret udvuklet sig til det værre. Nok er der lyst til ret sent på eftermiddagen, men jeg længes virkelig mod tørre og skridsikre veje og stier, så jeg kan videreudvikle mine træninger i det fri.