Willy Kok > Tøvejr på vej

Tøvejr på vej

Til lykke til Lis – der i dag fejrer fødselsdag i Ebeltoft.
I dag er det begyndt at blive tøvejr, og det forudses at blive vedvarende i den nærmeste fremtid, I de seneste dage har det været meget glat på de fortove og stier, som ikke bliver totalt ryddet. Gunnar i Nørresundby måtte på sin krop mærke følgerne af glatte veje, idet han faldt og pådrog sig læsioner i hovedet. Det resulterede i en tur på skadestuen for at få såret syet sammen med adskillige sting.
Med en vis stolthed rapporteres fra Thisted, at Thisted Drenge- og Mandskor senere på året skal på en turné til Hong Kong og Australien. Kronprinsessen har tilbudt at være protektor for denne rejse. Koret er en særdeles levende og landskendt institution, som med dygtighed medvirker såve i det daglige, kirkelige regi, som ved koncerter i ind- og udland. Familiens yngste søn, Lars, har i en årrække sunget i koret. Det har ført til spændene rejser til USA og en række europæiske lande. Det af uvurderlig betydning for byen, at man har en organist, der på en så engagerende måde får skabt de rammer og muligheder for ungdommen. En sådan ildsjæl kan ikke vurderes højst nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *