Spring til indhold

Assistens

  • af

< Hele min barndom boede jeg nær ved Assistens kirkegård, der på flere fronter indgår i mine erindringer. Det var et fredeligt sted - en oase - i min ungdom. Nu læser jeg, at en del af kirkegården skal rømmes for indvånere, da der skal placeres en Metro-station ved Nørrebros runddel. Jeg husker kirkegårdsmuren langs Jagtvej, hvor vi skælvende skolebørn i række og geled blev ført til tandlægekliniken på Stevnsgade skole - det var som til skafottet. Nogle år senere ville jeg sammen med en lærekammerat afprøve vore nervesystemer ved at liste os ind på kirkegården ved midnatstide. Skræmte for vi sammen. da en due forskrækket flagrede op fra en gravsten - vi troede, at den var fastsiddende. Det var som en illustration til musikstykket `Dance Makabre´. Jeg erindrer også de franske soldatergrave, hvor en arm med en Tricolore-fane strakte sig op fra graven, som en international hilsen dernedefra. Igennem min studietid vandrede jeg daglig gennem kirkegården på vej til Prinsesse Charlottegade, og derved blev jeg næsten dus med de kendte indvånere. Her lå jo de store danskere begravet. Bl.a. H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Nok var de ikke begejstrede for hinanden i livet, men de fandt dog sammen i døden - på Assistens. Billedet viser Kierkegårds gravsten. Verset på stenen har indprentet sig, og jeg har husket det udenad livet igennem: Det er en liden Tid, saa har jeg vunden, saa er den ganske Strid med eet forsvunden, saa kan jeg hvile mig i Rosensale og uafladelig min Jesum tale. Assistens har udtjent sin rolle som kirkegård. Den blev åbnet i 1700´tallet i forbindelse med de store epidimier og vil nu overgå til at være en park på Nørrebro. Men allerførst skal der altså anlægges en Metro-station.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *