Der røres på krigstrommerne i det politisk spændte hjørne af Asien – mellem Nordkorea og Sydkorea. Den aktuelle opblussen af de latente fjendtligheder skyldes et beviseligt nordkoreansk angreb på et sydkoreansk flådefartøj, der sank med tab af et større antal marinesoldater til følge. Verdenssamfundet fordømmer dette angreb – der blankt, fjendtligt og kynisk afvises af Nordkorea.
Forholdet mellem de to landområder er oprindelig en udløber af 2. verdenskrig. Hele Koreahalvøen var før den tid erobret af Japan – men blev ved Japans fald i 1945 – delt i en nordlig del, domineret af russerne – og en sydlig del støttet af USA. Det kom til en krig mellem disse områder. Den fandt sted fra 1950 til 1952, hvor man enedes om en våbenhvile og en opdeling af landet ved den 38′ breddegra.
Selv om Korea i vor optik lå ’langt væk’ – så gav krigen store følger, som også vi kunne mærke. På råjernsfabrikken ’Norden’, hvor jeg netop var blevet ansat, blev krigen faktisk en fordel, da priserne på råjern steg mærkbart på verdensmarkedet på grund af krigen. Det medvirkede i høj grad til, at vor skrantende og lukningsstruede fabrik overlevede.
Koreakrigen blev en udløber af ’den kolde krig’ mellem Sovjet og USA. De to supermagter støttede hver sin part i krigen. Derved blev den vel nærmest som en slags ’stedfortræderkrig’ mellem disse store nationer. Der er aldrig sluttet officielt fred mellem Nord- og Sydkorea.