Spring til indhold

  • af

Lørdag – klokken er fire – det er i skumringens tid. Det har været en dag med hjemmeopgaver – skjortestrygning. Hvor sådanne har tilbøjelighed til at hobe sig op. 10 af slagsen – det er om at stryge, mens jernet er varmt. Og så bagning. Brune kager. Der står nu ca. 90 af slagsen og spreder juleduft over hele huset. De minder om barndomsdagene, hvor mor altid bagte til jul. Så kom røreskålene og gasovnen frem. Hun bagte hele sortimentet – fra scratch. Klejner, vaniljekranse – ja, og brune kager. Vi drenge var særdeles interesseret i bagningen – ikke mindst for at slikke dej af skeer og skåle. Mine brune kager blev nu ikke som min mors – der manglede bl.a. den halve mandel – som vi drenge altid bed uden om for at nyde den til sidst.

Anne har for lidt siden inbudt til spisning. Så nu har jeg lagt den påtænkte blodpølse hen til mere ensomme spisetider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *