Spring til indhold

Mathias´ første ferie

  • af

I dag var det ned at være tidligt oppe og hente Mathias på bopælen kl. 8. Han skulle på sin første selvstændige ferie hos mormor og morfar i Nørresundby. Farfar og han havde en fin tur til Ebeltoft, hvor vi kørte ind og samlede Herdis op. Tilsammen kørte vi til Nørresundby og havde et hjerteligt gensyn alle tre med Ellen og Gunnar. Mathias gik straks i gang med at undersøge lokaliteterne og haven. Og hvilken have! Man kunne såmænd udlodde en præmie for at finde et eneste ukrudt. Flot, Ellen og Gunnar!

Herdis og jeg kørte videre til Taars, hvor Herdis besøgte sine forældres gravsted. Vi benyttede lejligheden til at slå et smut til Herdis barndomshjem, Mellergraum, og til hendes gamle skole.

På den alternative vej tilbage til Aalborg havde vi i Nørresundby det usandsynlige held at få øje på vore udeblevne cyklekammerater fra forgangne uge. Ved Lindholmvej udbrød Herdis “Dér er Anni og Paul derovre på den modsatte cyklesti!”. Vi fik vendt kareten og kørt adskillige kilometre tilbage. Og ganske rigtigt. Det var Anni og Paul på vej til Vodskov. Vi fik en lille sludder midt på cyklestien om den planlagte – men pga. vejret aflyste – Sjællands-cykletur i sidste uge.

Sluttelig besøgte vi Kristian og Lene i deres hyggelige lille lejlighed i Aalborg inden vi returnerede til Ebeltoft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *